Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Klar sejr til Skanderborg

Kirsten B Madsen, udgivet d. 1. marts, 2015

U16 drenge 1. division  Team Vestjylland – Skanderborg 27-34 (15-14)

En lang tur til det vestligste Jylland ventede Skanderborgs U16 drenge søndag eftermiddag, hvor puljens underdogs fra Team Vestjylland tog imod. Fredagens hårde kamp i elitecuppen sad tilsyneladende stadig i benene på drengene, der startede rigtig skidt ud, og kom bagud imod et hold der på alle pladser er dårligere besat end Skanderborg. Hele første halvleg spillede de grønne med halv kraft og Team Vestjylland gik til pause med føringen 15-14.

Efter pausen var Skanderborg som forvandlet. Tempo, initiativ og aggressivt forsvar bragte hurtigt de grønne i front, og dette kombineret med klogt angrebsspil, tvang Team Vestjylland ud i dumme forsvarsfejl og deraf følgende udvisninger. Kampen sluttede 27-34, og 2 point på kontoen gjorde turen retur fra Lemvig lidt sjovere og Skanderborg fastholder føringen i puljen.

Holdet: Magnus Rind Giversen (1), Mads Grabe (13), Rasmus Kaalund, Jacob Jessen (5), Mathias Laursen (5), Lasse Aebeloe (4), Frederik Iversen (6)

I målet Mikkel Tofte Langerhuus (35%)

U16 Shea drenge 2014 - 2015

 

Website Security Test