Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Udsøgt rejsegilde med lokalsalt

Webredaktør, udgivet d. 4. februar, 2015

Af sportschef Torben Væver

Afslutningen på årets grundspil i herre ligaen ser ud til at blive rigtigt spændende.

Morten Børup Hallen 221114-02Ligaen er knækket over 2 steder, hvilket bringer 2 store spørgsmål med sig. Hvem kommer i slutspillet og hvilket hold rykker direkte ud. Kampen om slutspillet ser utroligt tæt og spændende ud. 8 hold får plads i det forjættede land og lige nu må det vel være en kamp helt fra 5. pladsen med Skjern på 22 point, og ned til nummer 11 og Ribe-Esbjerg med 17 point. Blot 5 point skiller nummer 5 og nummer 11, og det kan gå hen og blive en sand gyser. Det eneste der syntes sikkert i denne sæson, er at KIF Kolding København vinder næsten alle kampe. At både Skjern og Tvis Holstebro kun har vundet 9 ud af 19 kampe, vidner om en uforudsigelig turnering med mange ustabile hold og mange overraskende resultater.

Hvem der sikre sig og hvornår, kan meget vel blive afgørende for bundstriden også. Skanderborg står overfor 7 kampe i direkte strid med Odder og Lemvig, om ikke at havne på 14. pladsen og dermed en returbillet direkte til 1. division. Lige nu er situationen selvfølgeligt mest alvorlig for Skanderborg og Odder med hhv. 6 og 4 point, men Lemvig kan hurtigt blive bragt ind i striden med deres 9 point.

Morten Børup Hallen (22)På lørdag mødes netop Skanderborg og Odder, og mange taler om at den kamp afgør alt. Det er jeg nu langt fra enig i. Historisk er de sidste kampe i herre ligaen altid helt uforudsigelige, og lokalopgøret på lørdag er blot en af de afgørende 7 kampe. Der er i mine øjne intet afgjort efter lørdagens kampe, uanset hvem der trækker det længste strå og hvem der står tilbage med nitten lørdag eftermiddag.

Kigger man på Skanderborg og Odders slutprogram, kan der sagtens opstå kampe hvor de 2 hold har så meget mere end modstanderne at spille for, så der rasler nogle uventede point ind i bundstriden.

Skanderborg har 5 hjemmekampe og kun 2 udekampe, og har Mors-Thy (H), Skjern (U) og Århus (H) som slutprogram.

Odder har kun 3 hjemmekampe og 4 udekampe, og slutter med Sønderjyske (H), TTH (U) og Aalborg (H) som slutprogram. Både Skanderborg og Odder slutter på hjemmebane. Aalborg gæster Odder Spektrum, og har med garanti maksimalt en specifik placering at kæmpe for i sæsonens sidste kamp. Århus gæster Cigaræsken og de kan sagtens stå med en slutspilsplads på højkant i det lokalopgør, men kan selvfølgeligt også være sikret.

Jeg tror mere det bliver disse scenarier der kommer til at afgøre bundstriden i denne sæson, end lige præcist den indbyrdes kamp på lørdag. En kamp der med statsgaranti kommer til at byde på alt den nerve og dramatik man kan ønske sig. Begge hold vil vinde for hver en pris, og der venter de 2 ophavsmænd Martin Lykke og Claus Adelgaard en ualmindelig hård opgave i cigaræsken. Fuldt hus bliver der med sikkerhed og man kan næsten kun forudse en af de helt store dage i vores berømte gymnastiksal, som endeligt har fået afsluttet ombygningen med nyt tag.

rejsegildeJeg tror det hold der har mest forståelse for at der endnu restere 7 kampe vinder matchen på lørdag. Det er så let at forkrampe over vigtigheden over netop denne ene kamp, at konceptet kortslutter.

Men den aktuelle stilling har gjort kampen til en ægte håndbold gyser, tilsat en ordentlig gang lokalsalt på toppen. Der blev ikke afholdt rejsegilde i forbindelse med det nye tag på æsken, så det kan vi passende kalde kampen på lørdag. Det mest udsøgte rejsegilde nogensinde i en gymnastiksal.

Website Security Test