Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne stadig ubesejret

Tom Kristensen, udgivet d. 26. februar, 2015

U16 Pige Liga

Skanderborg Håndbold – Herning 26-25 (13-13)

Ingen sejre i ligaen er givet på forhånd, et udsagn der stod ved magt da Skanderborg tog imod Herning onsdag aften i Morten Børup hallen. De to hold mødtes for blot 6 dage siden i Elitecup semifinalen i netop Skanderborg. Her vandt hjemmeholdet en storsejr på 11 mål. Desuden var det første indbyrdes opgør i Herning ligeledes endt med storsejr til Skanderborg. Men sådan gik det ikke denne aften. Det blev en meget tæt kamp med en vinder som først blev fundet i allersidste minut. Heldigvis løb hjemmeholdet af med sejren, men det holdt hårdt. Et udehold der virkede godt forberedt, og som administrerede ressourcerne godt gav en helt lige første halvleg, hvor ingen af holdene kom foran med mere end 2 scoringer. Derfor var pausestillingen på 13-13 meget sigende for halvlegen. Og da pigerne kom tilbage fra pause var det med stort set samme billede som første halvleg. Holdene fulgtes ad, og med få minutter igen var Herning foran med et enkelt mål. Med god fight og tænding til sidst fik hjemmeholdet dog afværget nederlaget, og kunne med 40 sekunder igen sætte den afgørende scoring ind til 26-24. Herning fik reduceret, men hjemmeholdet sluttede med bolden, og kunne sikre sejren og de to point.

Træner Peter fynsk. ”Vi fighter os til to vigtige point i dag i en helt anderledes kamp end de to tidligere opgør mod Herning. Ros til Herning for at være godt forberedt og virkelig presse os. Kampen kunne let være gået begge veje, så vi er utrolig glade for sejren. Stor ros til Sarah Stougaard for et par vigtige scoringer til sidst i kampen, og til Stine Kristensen for en glimrende kamp med 9 scoringer på kun 10 forsøg.”
Skanderborg er stadig ubesejret og har nu 12 point efter 6 kampe. Søndag jagter de to nye point hjemme mod Ikast.

Målscorer for Skanderborg. Stine Kristensen 9, Sarah Stougaard 6, Natascha Kejser 3, Caroline Svarre 2, Kristina Jørgensen 2, Michelle Sally 2, Nicoline Olsen 1, Mathilde Schou 1

U16 piger

Website Security Test