Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Hasle KFUM vs. 3. div. damer

Webredaktør, udgivet d. 22. februar, 2015

Hasle KFUM – Skanderborg Håndbold 28-31 (17-15)

“En oplevelse rigere” var hvad pigerne fra Skanderborg blev denne lørdag i Hasle Arena. Efter en mindre kontinuerlig træningsperiode skulle stalddørene åbnes på ny og cirkushestene fra Skanderborg skulle have savsmuld under fødderne. Støvet blev banket af skoene og nettet afslørede modstanderens afhængighed af sejr, hvis de skulle bide sig fast i topstriden.

Ellen og flere andre tilskuere – bl.a. Århus Fremad, som ikke ville gå glip af denne form for 3. divisions svar på “El Clásico” – var da også at finde i hallen og optog de ca. 20 siddepladser i Hasle Opvisningshal A.

Ellen

Ellen

Kampen indledtes med et meget ringe og ikke godkendt niveau fra de ellers sejrsvante grønne piger. Halvlegsresultatet løj ikke – vi var bagud 15-17 til pause. I halvlegen efterlyste vi i højtaleren vores sædvanelige stærke forsvar, men uden held.

Vi forsatte, hvor vi slap tøjlerne i første halvleg, men skruede samtidig op for scoringssekvensen og indhentede langsomt Hasle KFUM. De kristne piger spillede godt i dagens kamp, men måtte sammen med Skanderborg-holdet overvære en hektisk slutning, hvor dommerne delte vandene hvis vi skal holde os til den kristne terminologi. Afslutningen bød på 8 udvisninger til Skanderborg og 0 til Hasle, hvilket medførte at vi fik trænet en masse undertal i dagens kamp og slap fornuftigt ud af den disciplin!

Cirkus og dramatik fik vi rigeligt af denne eftermiddag i den hæderkronede Hasle Arena, men det fik vækket cirkushestene i de grønne trøjer, som arbejdede stenhårdt mod kampens slutning og var skarpest da sol og vind skulle fordeles. Om det var vandet fra Risskov eller opbakningen fra fangruppen skal vi lade være usagt, men begge point blev smidt i saddeltaskerne og fragtet til Skanderborg denne lørdag – og med et stort smil på læberne forlod vi smilets by.

Efter en tæt og jævnbyrdig kamp, måtte sikkerhedsstaben eskortere både spillere og ledere fra udeholdet ud af hallen for at undgå tilskuernes Balkan-inspirerede efterhåndtering og vi undgik med nød og næppe diverse optøjer, selvom vores supportleder og Ellen var i skudlinjen op til flere gange. Stilling 3. div damer, feb. 15

Vi vil benytte lejligheden til at takke kampens to dommere samt Hasle KFUM for en intens kamp – og ønsker jer forsat en god sæson. Næste opgave for de grønne bliver på udebane mod Åstrup/Hammelev d. 1. marts. Supporterbussen er i skrivende stund allerede halv fyldt og vi opfordrer alle til, at tilmelde sig hurtigst muligt for at sikre pladserne. Husk for alt i verden at medbringe trommer – jo flere desto bedre!

 

Website Security Test