Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat 1. div. damer – Ajax Kbh.

Webredaktør, udgivet d. 9. februar, 2015

Skanderborg Håndbold – Ajax København 26-21 (12-12)

Cirkus Skanderborg

Ovennævnte facebookkommentar kunne man læse på en frustreret Ajaxtræner John Speedy Larsens væg lørdag aften. Og man forstår jo frustrationen, da det sikkert var den direkte oprykning, som smuttede københavnerne af hænde denne sene lørdag eftermiddag i MB-Hallen, som stadig kogte efter ligaherrernes afklapsning af lokalrivalerne Odder.

Og ligesom i ligakampen udeblev spændingen.

Skanderborg satte sig på dysten, topholdet Ajax var læst, og da Monika Kongsgaard i målet efter pausen vandt den direkte duel med keeperen i den modsatte ende, Pernille Kristensen, så spænede Skanderborg en masse dejlige contramål hjem.Nicoline Berthelsen, 1dd 14/15

Samtidigt valgte Nicoline Berthelsen at ramme sæsonens topniveau, og med adskillige langskudsmål, hvor hun fjernede edderkoppespind i målhjørnerne, så blev sejren kørt hjem stille og roligt.

En solid præstation i forsvaret af duoen Theill/Vester og friske indhop af vores U18-spillere “Nips” og “Suz”.

Hvis man inden kampen så på tabellen, så var det en kæmpe overraskelse, at de “grønne” kunne besejre rækkens nummer to, selv bookmakerne gav pengene over 5 gange igen for en Skanderborgsejr. Nu er det heldigvis ikke tabellen, som afgør kampenes udfald. Pigerne havde troen på sejren hele ugen. Vi vidste, at Ajax skulle bruge de samme 3-4 spillere i bagkæden, for at kunne toppræstere.Cecilie Vester, 1dd, 14/15

Den stolthed, som var blevet krænket af en miserabel indsats i Lyngby, skulle hævnes, og alle gik all in, for at de to points kunne forblive i Skanderborg.

Caroline Theill, 1dd, 14/15

Et kuriosum i kampen var, at i Stine Kristensen og Suzanne Bækhøj benyttede vi spiller nummer 27. og 28. i denne sæson.

 

Uheldene er væltet ned over os, men de resterende spillere har bare ydet det ekstra.

Det er en fornøjelse, at arbejdshandskerne i den grad er taget i brug.

At så weekenden blev krydret med en Horsenssejr over DHG Odense, gav kampen om at undgå nedrykning, ny energi.

Tillykke og tak til Horsens.

Kom og hjælp os onsdag i netop DHG Odense. Her kan vi næsten sikre os en ny sæson i 1.division, allerede her 5 kampe før sæsonafslutning.

Og så venter topholdet Sønderjyske på søndag.

Følg med på oddset, for vi går efter endnu en overraskelse.
Kim Lerche

Website Security Test