Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

1. div. damer spiller lige efter liga, lørdag eftermiddag

Webredaktør, udgivet d. 5. februar, 2015

Optakt Skanderborg – Ajax København, lørdag 7/2 kl. 17.15 i MB-hallen.

Så kommer rækkens nummer to på besøg, og det er et klassemandskab, som kommer forbi MB.

Kim Lerche 14/15I Stine Kragh har Ajax den bedste playmaker i rækken. Med sin rutine og håndboldforståelse, og med sin offensive tilgang i begge ender af banen undres man over, at hun ikke optræder i ligaen i stedet for.

Christina Wilbork på venstre back og Stine Frandsen på højre back er to af de hårdest skydende i rækken, så det er klart, at vi bliver nødt til at komme lidt frem i forsvaret. Desværre har Ajax så Cecilie Johansen på stregen, som er eget bevægelig og god i duellerne i begge ender af banen. Og så krydres Ajaxholdet så lige med exlandsholdskeeperen Pernille Kristensen.

Ajax er kendt for at dække offensivt med bevægelige og duelstærke spillere. Det bliver spændende at se, om vi kan drille dem ligeså meget som sidste gang, hvor vi besøgte deres “hule”.

Vi håber at mange af ligapublikummet forbliver i hallen og bakker damerne op.

Vi lover til gengæld hård fight, hæsblæsende tempo og dramatik for alle pengene.

God kamp til Ajax, dommere og tilskuere.

Kim Lerche
1.div.damer

Gratis entré.cero-etage

Lodtrækning: Der vil være lodtrækning om en flot jakke sponseret af Skanderborgfirmaet Cero Etage, blandt alle tilskuer, i pausen.

Website Security Test