Skanderborg høstede et point
U14 drenge 1. division B Haderslev-Vojens – Skanderborg 30-30 (12-14)
Skanderborg høstede et point
30 mål burde være nok til at vinde torsdag aftens udebanekamp mod Haderslev-Vojens i U14D 1. Div. Det var det desværre bare ikke, da vi lukkede lige så mange ind i egen ende.
Forsvaret fungerede skidt fra start og de hurtige Haderslev-Vojens spillere lykkedes flere gange godt med deres angrebsspil, uden de grønne kunne bryde hjemmeholdets rytme eller tempo.
I angrebet vidnede Skanderborgs 30 mål om et effektivt angrebsspil, hvor især Magnus Taulbjerg og Magnus Haubro sprudlede med hhv. 13 og 9 scoringer.
U14 drengene er endnu ubesejrede efter jul, men vi har set både forsvar og målmand på et langt højere niveau, end i aftenens kamp. Holdet skal hænge bedre sammen i begge ender og derfor må kampens enlige pointhøst betragtes mere som et point vundet end et tabt.
Skanderborgs målscorere:
Magnus Taulbjerg 13, Magnus Haubro Jensen 9, Frederik Skov 2, Jacob Nortvig 2, Thomas Munk 2, Jakob Villemoes Larsen 1, William Pedersen 1.