Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ny sejr til U14 pigerne

Tom Kristensen, udgivet d. 23. januar, 2015

U-14 Pige 1. division A
Herning f.H. – Skanderborg Håndbold 19-25 (9-13)
Man kunne faktisk ikke se på antallet af tilskuere fra Skanderborg, at Danmarks herrelandshold spillede VM-kamp mod Rusland samtidig med denne kamp i Sportscenter Herning, så det var ikke opbakning pigerne fra Skanderborg manglede. Alligevel manglede der noget på banen, da kampen gik i gang – og det var gejst.
De første 17 minutter af kampen hang Skanderborg bagefter, og var hele tiden bagud med 1-2 mål. Pigerne fik reduceret til forspringet til 9-8, og herfra vendte kampen. Med gennembrudsstærke Sarah Kaiser kom Skanderborg i front og kunne gå til pause med en føring på 9-13.
Skanderborg havde i første halvleg specielt problem med at dække Hernings stærke stregspiller, men et par rokeringer og et mindre offensivt forsvar i 2. halvleg løste dette problem. Dette gav bedre arbejdsbetingelser for Anna Kristensen i målet, som herefter ikke havde de store problemer med at redde skuddene ude bagfra.
Morten ”Molle” Christensen sagde efter kampen: ”Forsvarsmæssigt sejler vi i forsvaret i 1. halvleg, men når vi scorer over 20 mål i kampene, går det som regel ikke galt. Det var i dag en balancegang, hvor offensivt vores forsvar skulle være, men vi fik det justeret og holdt modstanderne nede på under 20 scoringer, som vi skulle.”
Næste kamp er mod Rødekro, som er det eneste hold i puljen vi ikke har mødt endnu.
Målscorere: Emma Sophie Thatt 11, Sarah Kaiser 4, Stine Jørgensen 4, Marie Andersen 2, Stinna Benfeldt 1, Josefine Thorsted 1, Sarah Jørgensen 1 og Caroline Callesøe 1.

2014-arto

 

Website Security Test