Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hjemmesejr over FCM

Tom Kristensen, udgivet d. 29. januar, 2015

U16 pige Liga

Skanderborg Håndbold – FCM Håndbold 27-26 (15-10)

Det startede fantastisk for hjemmeholdet, og endte i et sandt drama da pigerne tog imod ligeledes ubesejrede FCM i U16 ligaen. Skanderborg kom stærkt fra start, og med godt forsvarsspil og koncentreret angrebsspil øgede hjemmeholdet hele tiden føringen gennem første halvleg, og kunne gå til pause foran 15-10. Det gode spil fortsatte 10 min ind i 2 halvleg, på dette tidspunkt var føringen øget til hele 18-11. Herefter ændrede kampen total karakter. FCM’s på dagens eneste målvogter måtte udgå, og udeholdet var nødsaget til at sætte en markspiller!! på mål. En umiddelbar stor fordel for Skanderborg, troede de fleste i Morten Børup hallen. Det skulle dog hurtigt vise sig at være anderledes. FCM åd sig stille og roligt ind på hjemmeholdet. Sløsede og forhastede afslutninger resulterede i en del kontrascoringer, og pludselig var FCM foran ved 22-23. Pigerne fik reddet stormen af, og kunne lukke kampen med scoring til 27-25 med 30 sekunder igen. I kampens sidste sekunder reducerede FCM til slutresultatet 27-26.

Træner Peter Fynsk. “To dejlige point på en dag hvor vi skal være glade for de første 40 min. Her spiller vi disciplineret angrebsspil, og venter til den rigtige chance. Herefter kommer en periode hvor vi forfalder til de forkerte og forhastede beslutninger især angrebsmæssigt. Vi må lære af dette, men det ændre ikke på vi er utrolig glade og stolte af de to point. Selvfølgelig også respekt til FCM for komme tilbage, og være endda meget tæt på sejren”
Pigerne skal i kamp allerede igen tirsdag hjemme mod Randers i elitecuppens kvartfinale. Herefter venter en kamppause i ligaen indtil 22. februar hvor holdet skal en tur til Viborg HK.

Målscorer for Skanderborg. Nicoline Olsen 10, Kristina Jørgensen 5, Stine Kristensen 4, Sarah Stougaard 4, Caroline Svarre 2, Natascha Kejser 2

U16 piger efter sejr over SK Århus

Website Security Test