Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Herrene sikkert videre i pokalen

Webredaktør, udgivet d. 15. januar, 2015

Børkop HK – Skanderborg Håndbold 18-33 (10-16)

Det blev til sikker avancement til 5. runde af pokalturneringen da et stærkt forynget udgave af The Green Gunmen sikkert slog 3. divisionsholdet Børkop HK. Scenen var Gauerslundhallen kl. 21.00 torsdag aften, og det blev et rigtigt klassisk pokalopgør mellem 2 modstandere med vidt forskellige udgangspunkter.

Frederik Sass 1Skanderborg stillede op til kampen uden hele 10 af de normale Gunmen fra liga truppen, og det gav plads til flere U18 spillere på holdkortet, der i dag kun talte 12 spillere.

Skanderborg startede helt efter planen med at bringe sig foran med 7-1 efter 7 minutter. Bag de tal kan der tillægges et hav af brændte forsøg fra første fløjt. Den tidlige føring betød at nerven i kampen faldt ret hurtigt. Børkop kæmpede det bedste de havde lært og fik efterhånden skudt hul på Skanderborg defensiven og da halvlegen sluttede havde hjemmeholdet fået sat 10 mål ind bag Skanderborg keeperne. Bertram Obling startede i målet, men efter 15 minutter gav Nicolej Krickau debut til U18 målmanden Magnus Guldbech, der vogtede målet resten af kampen. Pauseføring på 16-10 var på ingen måde prangende, men det var antallet af brændte 100% chancer derimod.

Hvis der stadig var en lille tvivl om resultatet, så fik Skanderborg dog hurtigt og effektivt sat tingene på plads efter pausen. De første 11 minutter efter pausen vandt vi med 7-0 og enhver tvivl om videre avancement var da forsvundet. Efterhånden som ilten forsvandt fra Gauerslundhallen, begyndte hjemmeholdets spillere at udvise deres utilfredshed med kampens 2 dommere. Hele 4 udvisninger og et rødt kort blev der uddelt til hjemmeholdet på grund af brokkerier over dommerne, og det var udefra set ikke lige det Børkop holdet havde mest brug for. Om det var pga. iltmangel at hjemmeholdets træner Micke Næsby trak pinen ud med sin 3. timeout med 4 minutter tilbage og bagud med 14 mål, vides ikke men det blev i hvert fald kampens humoristiske højdepunkt for de lokale Børkop tilskuere torsdag aften.

Ud over Magnus Guldbech fik den nyudnævnte U19 landsholdsspiller Frederik Sass (billedet) og Jacob Aaquist godt med spilletid fra U18 holdet.

Målscorer Skanderborg:

Jesper Fredin 9, Johan Hansen 7, Mathias Smed 4, Frederik Sass 4, Kasper Foder Nielsen 3, Mikkel Kaagaard 3, Martin Risom 2, Jeppe Krog 1.

Website Security Test