Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Gunmen i Pokal kamp idag

Webredaktør, udgivet d. 15. januar, 2015

1. divisions damerne kvalificerede sig videre til 5. runde af pokalturneringen onsdag aften, da pigerne vandt lokalopgøret mod Odder Håndbold med 28-27.

I aften er det så herrene der skal i pokal ilden. Modstanderen er Børkop HK fra 3. division. Kampen spilles i Gauerslundhallen og der er kampstart kl. gudsjammerlige 21.00.

Micke næsbyBørkop er placeret på sidstepladsen i 3. division pulje 3, og styres af spillende træner Micke Næsby, tidligere udenlands professionel og topscorer i herre ligaen.

Set i lyset af vor trængte placering i Boxer Herre Ligaen, er pokalturneringen ikke det der har størst fokus ifølge sportschef Torben Væver.

Vi tager selvfølgeligt til Børkop for at vinde, men pokalturneringen er absolut ikke nogen prioritet for os lige nu. Det handler for os udelukkende om at fokusere på de sidste 7 kampe i ligaen, og få holdet spillet sammen og få flest mulige folk klar til kamp igen. Jeg syntes pokalturneringen har mistet sin charme efter at der er indført seedning i sidste sæson. Det betyder at det vil være de samme klubber der ender i Final 4 år efter år. Det har nu engang altid været en stor del af charmen ved pokalturneringen at lodtræknings udfaldet var en del af den turnering, og indførelsen af seedning gør bare at den bliver tæt på uinteressant for alle andre klubber end top 6 klubberne.

Vi bruger dagens kamp mere som en træningskamp og bruger kun de folk der passer ind i forberedelserne på lidt længere sigt, hvilket også betyder at der er nogle U18 spillere der er med på holdkortet i aften. På papiret burde vi selvfølgeligt kunne vinde over et bundhold i 3. division, men det er ikke det vigtigste for os, det er at få alle folk klar igen.

Website Security Test