Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Flot hjemmesejr

Kirsten B Madsen, udgivet d. 18. januar, 2015

U16 Pige Liga Skanderborg Håndbold – Randers HK 23-14 (11-6)

Det var et tændt hjemmehold der fra starten satte sig på opgøret mod Randers HK. Randers der på forhånd var frygtet af hjemmeholdet, kom aldrig for alvor tæt på. Efter 5 min var hjemmeholdet foran med 3-0. En stilling der stille og roligt blev udbygget til en pauseføring på 11-6. Et superstærkt forsvar foran en veloplagt Josefine Svarre i målet gjorde det mere end svært for Randers at score før pausen. Efter pausen fortsatte pigerne det gode forsvarspil. 2 halvleg blev derfor stort set idendisk med første halvleg, og Skanderborg kunne køre en sikker 9 måls sejr i hus.

Træner Peter Fynsk efter kampen: ”Fremragende forsvarsindsats og virkelig gode præstationer af flere spillere gjorde forskellen på de 2 hold i dag. Randers er et godt hold, og vi forventer bestemt ikke at kunne slå dem så klart i dem omvendte kamp senere på sæsonen. Vi rammer en fin tænding, og holder os til vores aftaler. Sæsonens bedste præstation. Det lover godt for de kommende kampe.”

På lørdag møder pigerne Herning på udebane i en af sæsonens vanskeligste kampe. Herning har som Skanderborg vundet sine to første kampe.
Målscorere for Skanderborg: Kristina Jørgensen 6, Nicoline Olsen 5, Stine Kristensen 4, Natascha Kejser 4, Michelle Sally 2, Caroline Svarre 1, Sarah Stougaard 1

U16 piger efter sejr over SK Århus

Website Security Test