Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

2014 Nytårs status

Webredaktør, udgivet d. 1. januar, 2015

Året 2014 har igen været et aktivt og begivenhedsrigt år i Skanderborg Håndbold. Aktivitets niveauet har sædvanen tro været højt, og tusinde og atter tusinde frivillige timer er igen i 2014 blevet ydet af mange, til glæde for håndbolden i hele Skanderborg.

godt nytår 3Der har været masser af opture, mindeværdige oplevelser, men selvfølgeligt også nedture og mindre glædelige begivenheder i den forgangne år. Her 1. nytårsdag er det naturligt lige at læne sig tilbage, og dvæle et øjeblik over endnu et håndboldår i Skanderborg Håndbold.

Starten på 2014 var naturligvis præget af sæsonafslutningen på 13/14 sæsonen. Ungdomsafdelingen prægede som altid de bedste rækker, og begge U18 hold var med til det sidste i kampen om DM deltagelse. Det lykkedes for U18 pigerne at komme igennem nåleøjet, og de kom også helt frem til DM finalen, hvor kræfterne dog slap op og derfor blev det flotte sølvmedaljer vores piger kunne hente med hjem til pokalskabet.

1. divisions damer endte med flotte 26 point og en 8. plads, i sikker afstand og langt væk fra nedrykningskampe. Liga herre sluttede med 27 point, men de mange point var nærmest mirakuløst ikke nok til en slutspilsplads. Det havde krævet en sejr i grundspillets sidste kamp i Sønderjyske, men her blev det desværre til nederlag. Netop den kamp i Sønderborg blev måske sæsonens mest omtalte kamp, da det senere kom frem af BSV havde betalt Sønderjyderne 15 tusinde kroner for sejren, der betød at netop BSV kom med på den sidste slutspilsplads. Det udløste senere en lang række karantæner til spillere fra de 2 klubber, alle spillerne fra Sønderjyske, men kun nogle af BSV spillerne.

BTDer kom dog langt værre malurt i vort bægre, da journalist Søren Paaske fra BT senere trykte en udokumenteret historie, udelukkende baseret på anonyme kilder, om at spillere fra Skanderborg skulle have tilbudt Sønderjyske det samme beløb, for at lade sig tabe til Skanderborg. En historie der gav genlyd i hele landet, og en historie vi omgående bad BT om at fremlægge dokumentation for. Det ønskede BT ikke, hvorfor vi straks startede en retssag mod Søren Paaske og BT. En retssag der er blevet udskudt på avisens foranledning, men som nu ser ud til at få en afslutning i Januar måned 2015. Vi indsendte samtidigt en klage til pressenævnet, som gav Skanderborg Håndbold medhold, og pålagde BT at trykke pressenævnets kritik i avisen. En yderst kedelig sag som har berørt klubben meget, og som forhåbentligt bliver afsluttet indenfor den kommende måneds tid.

Det missede slutspil betød deltagelse i kvalifikationsspillet, hvor stillingen magede det således at vi endte i samme pulje som Odder Håndbold. Det blev til 2 høj intense lokalopgør, hvor vi tabte på hjemmebane, men fik hurtig revanche på Odders hjemmebane ugen efter. Det blev de eneste 2 point vi tabte i kvalifikationsspillet, og dermed var en ny sæson i landets bedste række en realitet.

Egon Leth Mogensen 160414-10I forbindelse med sæsonens sidste hjemmekamp, blev de 2 første medlemmer optaget i det nyetablerede Skanderborg Håndbold Hall Of  Fame. De første 2 pladser blev tildelt Egon Mogensen og Jesper Holm, og begge fik en meget fortjent hyldest i Morten Børup Hallen, efter mange års fantastisk arbejde for klubben.

I 2014 blev medlem nummer 23 og 24 i Club 100 også indlemmet. Både Andreas Væver og Morten Kirk Olesen nåede op på 100 førsteholdskampe, og trådte ind i klubben med de grønne legender.

Hjemmekampen mod Århus Håndbold i herre ligaen i foråret, måtte i hast flyttes ud til Ry Hallen, da det utætte tag i Morten Børup Hallen ikke kunne holde regnen ude. Det lykkedes med 1 times varsel at flytte opgøret, og efterfølgende fandt Skanderborg Kommune heldigvis midler til at gennemføre den renovering af det 47 år gamle tag, som har været påkrævet i flere år. Arbejdet er desværre stærkt forsinket, og i skrivende stund stadig ikke færdigt. De har været lidt af en prøvelse for specielt håndboldspillerne i hallen siden august måned, med mange aflysninger og træninger med spande på gulvet. Vi håber efterhånden at taget forbliver tæt, og at arbejdet kan blive afsluttet, så de få parkeringspladser der er i forbindelse med hallen igen kan blive taget i brug.

Fælleden (9)På hal området blev 2014 også et skelsættende år. Den 10. oktober foretog borgmester Jørgen Gaarde første spadestik, til det nye rådhus, politistation og opvisningshal. Siden oktober har 5 fuldvoksne gravemaskiner flyttet rundt på jorden omkring det kæmpe byggeri, som KPC skal forestå. Hallen bliver bygget umiddelbart ved siden af den nuværende træningshal, så det betyder at der bliver 3 baner a 20×40 meter, når tilskuerpladserne ikke er trukket ud. Byggeriet skal stå færdigt i 4. kvartal 2016. Hvad det nye byggeri kommer til at betyde for Skanderborg Håndbold i dagligdagen, vides endnu ikke. Der pågår nogle vurderinger internt i Skanderborg Kommune omkring den fremtidige brug af hallerne i Skanderborg by, og før der kommer nyt derfra ved vi ikke hvad den ekstra kapacitet kommer til at betyde for klubben. Det ville være nærliggende at samle alle klubbens træningstimer i den nye hal, hvilket ville give masser af luft i de mange haller vil træner i på nuværende tidspunkt, men om det bliver sådan vides som sagt ikke endnu.

Det er ikke nogen stor hemmelighed at økonomien er særdeles trængt i Skanderborg Håndbold. At drive et herre liga og 1. divisions damehold med de faciliteter vi har tilrådighed, hænger ganske enkelt ikke sammen. Klubben startede derfor SH Friends i foråret 2014, som er støtte beviser a maksimalt 25 tkr, som kan tegnes af private og virksomheder.  Det er et sikkerhedsnet der skal sikre håndbolden i Skanderborg, indtil vi har nogle tidssvarende rammer. Der skal lyde en stor tak til de personer og virksomheder der støttede op om SH Friends i 2013/14 sæsonen, de er grunden til at vi stadig har håndbold på højeste niveau i Skanderborg. Arbejdet med at tegne SH Friends for denne sæson går for alvor i gang igen i Januar måned, og vi håber at mange igen vil støtte op, og sikre håndbolden fremadrettet.

Festival 2013August måned 2014 stod igen i festival arbejdets tegn. Et imponerende antal frivillige timer blev igen i år lagt ugerne før, under og efter årets festival. Årets resultat blev desværre påvirket at de nye tiltag, hvor de manglende gratister omkring sølundsindgangen betød en markant nedgang i omsætningen. Totalt set har det kostet ungdomsboderne tæt på 200 tusinde kroner i manglende fortjeneste i forhold til året før, og arbejdet med opstilling og klargørelse er jo som bekendt det samme, om der er mange eller få gæster i butikken. Vi har stadig et flot overskud i forbindelse med smukfest, der er altafgørende for specielt ungdomsafdelingen kan fungere på det niveau som den gør, men der skal naturligvis evalueres de kommende måneder på hvad der kan gøres for at hente noget af det tabte ind igen. Det meget omtalte ønske fra Smukfest om at lave festival over 2 weekender, vil naturligvis også berøre vore boder og arbejde hvis det bliver en realitet, men det ligger jo fast at smukfest 2015 bliver over 1 weekend som hidtil.

2014 blev også et år hvor vi måtte sige farvel til 2 ægte grønne i hjertet. Egon Leth Mogensen fik fred efter mange års svær sygdom, og kort før nytår måtte vi også sige farvel til Søren Holst. Begge klubfolk med stort K og som var bærende kræfter fra sammenlægningen i 1982 og mange år frem.

Jesper KochKlublegenden Jesper Koch som har fungeret som sportschef de sidste 5 sæsoner, takkede af på jobbet med liga herrerne på årets sidste dag i 2014. Et stigende arbejdspres på det civile arbejde samt 2 små børn, har gjort at den grønne legende med kamprekorden, har valgt at tage en pause med klubarbejdet. Sportschef titlen overtages af Torben Væver indtil videre.

19. december blev en historisk dag for klubben, da TV2 kom forbi og sendte live fra cigaræsken, for kun 2. gang i klubbens historie. Det blev en på mange måder flot afvikling af kampen og en god eksponering af klubben og vore sponsorer. Desværre blev det ikke til point i kampen mod HCM, der igen blev en kamp hvor det var lige ved og næsten.

Året 2014 sluttede af med den årlige ungdoms julecup i Bjerringbro, hvor over 160 grønne spillere var af sted i samlet flok. Det blev til en dejlig grøn oplevelse, og traditionen tro viste morgendagens stjerner sig også at komme fra Skanderborg Håndbold. Blandt masser af flotte indsatser, kronede 3 hold indsatsen af med at vinde deres rækker. Det var U10 & U12 drenge samt U14 pigerne.

Klubben står nu overfor den sidste halvdel af 14/15 sæsonen, og det er med forskellige indgange de forskellige hold går de kommende kampe i møde.

Ungdom er igen repræsenteret i 3 ud af 4 ungdomsligaer, og mange af de yngre hold kommer også til at præge de bedste ungdomsrækker efter nytår.

1. divisions damerne ligger på en 9. plads og lige præcist udenfor kvalifikations pladserne. Det er uhyre tæt blandt holdene omkring pigerne, så intet er afgjort for det ekstremt unge Skanderborg hold. Det skal blive meget spændende at følge efter nytår.

Morten Børup Hallen 221114-02Liga herre er anderledes presset. Et hold der er blevet fuldstændigt sprængt i atomer af et helt uhørt antal skader, skal forsøge at samle truppen sammen igen i VM pausen i januar måned, og få sammenspillet et hold der kan sikre at vi fortsat har Odder under os når sæsonen slutter. Det bedste vi kan håbe på, er at undgå den direkte nedrykning og så afgøre tingene i 2 kvalifikationskampe mod nr. 2 eller 3 fra 1 division.

Det bliver en historisk spændende kamp når vi tager imod netop Odder den 7. februar i Morten Børup Hallen. Disse typer kampe ved vi jo bliver ren nerve, og spændende bliver det hvem der har det bedst med nerver når tingene skal afgøres. Der var ikke mange omkring holdet der havde forventet at vi skulle ligge så presset i tabellen som tilfældet er, men det ændre jo ikke på at vi ligger hvor vi gør. Vi ER under pres for at rykke ud af ligaen, og det er det vi skal forholde os til de kommende godt 3 måneder.

Det har været imponerende at se den store opbakning der har været til drengene på trods af de svigtende resultater gennem hele sæsonen. Det vidner om en klub med ægte håndboldfans der bakker op om deres hold, uanset hvor store problemer vi roder rundt med. Tak for det, og i må meget gerne fortsætte støtten med uformindsket styrke når turneringen starter op igen i februar måned. Vi må erkende at vi er i reel risiko for at rykke ned i 1. division hvis ikke vi får vendt skuden i de resterende 7 kampe, så det er en ret simpel opgave The Green Gunmen står overfor, vind eller forsvind.

Der skal lyde en stor tak til alle omkring klubben for endnu et dejligt grønt år i Skanderborg Håndbold. Til spillere, trænere, ledere, hjælpere – kort sagt til alle der gør en indsats for at holde hjulene i gang i og omkring Skanderborg Håndbold.

Tak for alt i 2014 – og det bliver SÅ spændende at komme i gang med arbejdet i 2015.

På bestyrelsens vegne

Torben Væver

Website Security Test