Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne sluttede af med sejr

Tom Kristensen, udgivet d. 7. december, 2014

Ikast Håndbold – Skanderborg Håndbold 21-32 (10-16)

Sikker pligtsejr til U16 pigerne

Efter fredag at havde sikret sig en plads i ligaen efter jul skulle pigerne en tur til Ikast og spille en kamp uden den store betydning. I en hal hvor temperaturen var lavere end udenfor satte Skanderborg sig hurtigt på opgøret, og via en 0-4 føring var spændingen reelt ude af kampen. Pigerne var opsatte på at slutte af med en sejr, og virkede klar til opgaven. Det blev en kamp hvor der var god mulighed for at få sparet på ressourcer og alle deltes fint om spilletiden. Desuden blev flere spillere brugt på alternative positioner. Gennem hele kampen øgede udeholdet stille og roligt føringen og via en 6 måls føring ved pausen forsatte Skanderborg med at øge, så det hele sluttede med en sejr på 11 mål.
Træner Troels Petersen efter kampen. ”En godkendt indsats af alle. Vi ville slutte med en sejr, og jeg syntes vi gør det fornuftigt gennem hele opgøret. Vi får fordelt spilletiden fint, og dejligt at se at vi var klar fra start selv om ligapladsen var sikret.”
Skanderborg var i dag uden Kristina Jørgensen. Kristina var udlånt til 1. divisions damerne, og fil en flot debut i hjemmekampen mod Rødovre.

Pigerne har nu en kamppause indtil 4. januar hvor ligaen starter.

Målscorere for Skanderborg : Nicoline Olsen 6, Sarah Stougaard 5, Caroline Svarre 5, Stine Kristensen 4, Annika Enevoldsen 4, Michelle Sally 3, Natascha Kejser 2, Louise Herskind 1, Mathilde Schou 1.

U16 piger efter sejr over SK Århus

Website Security Test