Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14 piger2 puljevindere

Kirsten B Madsen, udgivet d. 14. december, 2014

U14 piger 2 er efter sejr på 24-19 på udebane i Kjellerup nu klar til 2. division efter jul.

Holdet lå inden kampstart på førstepladsen med 2 point ned til dagens modstander.  Med et nederlag, ville 3 hold kunne slutte lige i både point og indbyrdes kampe de 3 imellem, hvorfor mindst uafgjort var altafgørende i dagens kamp.

Holdet startede meget nervøst med masser af brændte chancer i de første 10 minutter af kampen.  De kom hurtigt bagud og var en overgang 5 mål efter Kjellerup.  Holdet kom dog igen sidst i første halvleg ført og fik udlignet kort før halvlegs fløjtet, men måtte alligevel gå til pausen bagud med 1 mål.

Efter halvleg var holdet som forvandlet – Julie Kjær i målet fandt storspillet frem og blev noteret for en redningsprocent over 50 godt hjulpet på vej af et stærkt spillende forsvar.  I angrebet blev håndbremsen sluppet, godt ført an af Karoline Rønnow og Kathrine Lind, der med 8 scoringer hver måtte dele pladsen som kampens topscorere.

Med sejren over Kjellerup slutter Skanderborgs U14 piger på 1. pladsen med 18 point efter 20 kampe og en målscore på +40.

Kampens målscorere:

Karoline Rønnow 8, Kathrine Lind 8, Cecilie Madsen 2, Line Herskind 2, Julie Ravn 2, Julie Østergaard 1, Astrid Liengaard 1.

U14 Piger 2 2014 - 2015

 

 

 

 

Website Security Test