En grøn i hjertet er sovet ind
Det er med stor sorg at vi idag har modtaget nyheden om at en af Skanderborg Håndbolds mangeårige støtter, Søren Holst er sovet ind natten til lørdag.
Søren Holst var mangeårig spiller i Vrold IF da klubsammenlægningen mellem Skanderborg Boldklub og Vrold IF blev en realitet i 1982. Søren Holst spillede selv som aktiv i mange år og blev senere en højt respekteret ungdomstræner og var en stor del af det flotte ungdomsarbejde der altid har kendetegnet håndbolden i Skanderborg.
Søren Holst var den første træner i Skanderborg der opnåede at vinde DM Guld til klubben, da han i sæsonen 1989/1990 førte U14 Drengene helt til tops, med blandt andet sønnen Ciano Holst på holdet. Også datteren June Holst spillede i klubben igennem mange år.
Søren Holst sov ind natten til lørdag, efter længere tids svær sygdom.
Æret være hans minde