Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sikker sejr i lokalopgør

Kirsten B Madsen, udgivet d. 27. november, 2014

U16 Pige 1. division  Skanderborg Håndbold – SK Århus 29-19 (16-9)

Sæsonrekord i antal tilskuere til en U16 pigekamp gav en helt igennem fantastisk ramme til onsdagens opgør mod SK Århus. Hjemmeholdet fra Skanderborg kvitterede hurtigt for opbakningen, og bragte sig foran med hele 6-0, inden SK efter 11 minutters spil kom på tavlen. Flot angrebsspil med mange indspil til en godt spillende Caroline Svarre på stregen var stærkt medvirkende til at Skanderborg hele halvlegen holdt en sikker afstand på 6-7 mål til SK. Efter pausen øgede pigerne hurtigt afstanden til 10 mål, en afstand der holdt kampen ud.

Trænerteamet efter kampen: ”Alle vidste det var en knald eller fald kamp i aften. Så fedt at pigerne var klar fra start og hurtigt fik taget spændingen ud af kampen. Super koncentreret spil i begge ender var med til at sikre en sikker sejr. Vores bedste holdpræstation endnu i denne sæson. Tak for den fantastiske opbakning vi fik, dejligt med så mange mennesker i hallen en sen onsdag aften”

Sejren betyder at hjemmeholdet nu har 2 point ned til SK Århus på 3. pladsen og er klart bedre indbyrdes. Så 4 point (måske 2) i de sidste 3 kampe er nok til at sikre ligapladsen efter jul. På søndag skal pigerne til Ikast og møde ubesejrede FCM, som pigerne tabte med et enkelt mål til i den omvendte kamp.

Målscorere for Skanderborg:

Caroline Svarre 10, Nicoline Olsen 8, Kristina Jørgensen 5, Sarah Stougaard 3, Mathilde Schou 1, Natascha Kejser 1, Michelle Sally 1

U16 piger efter sejr over SK Århus

 

Website Security Test