Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – Skjern

Webredaktør, udgivet d. 8. november, 2014

Skanderborg Håndbold – Skjern Håndbold 27-28 (16-16)

Skjern Håndbold som modstander mod et Skanderborg hold med en skadesliste der stadig tæller 4 mand, kunne på forhånd godt give lidt bange anelser. De anelser kunne dog ligge på et meget lille sted da de 2 x 30 minutters effektivt håndbold var spillet i cigaræsken lørdag eftermiddag.

Bertram Obling 210314-02The Green Gunmen spillede en meget flot kamp og selvom man nok har en anelse grønne briller på, så sidder man med en følelse af at vi godt kunne have fortjent mere end det sørgelige runde nul der blev udkommet på vores pointkonto.

Skanderborg havde Rasmus Kaagaard, Andreas Væver og Tim Sørensen med på holdkortet igen, og var dermed nede på 4 mand på skadeslisten. Kasper Larsen, Christian Albertsen, Jonas Langerhuus og Mads Thomsen var ene om ikke at kunne spille, så der er bestemt tegn på muligheder for flere point i denne sæson med dette in mente.

Kampen startede med friskt angrebsspil i begge ender, der medførte masser af mål og ikke mange målmandsredninger i 1. halvleg. Holdene fulgtes pænt ad til 10-10 efter 21 minutter, hvorefter Skjern lavede 3 mål i træk. Det medførte en Skanderborg timeout fra Nicolej Krickau, som tilsyneladende havde det rette indhold. Stille og roligt blev føringen indhentet og holdene kunne gå til pause efter at have nettet 16 gange hver.

Efter pausen kom Skanderborg rigtigt godt tilbage på de 20×40 meter i cigaræsken. 16-16 blev hurtigt ændret til 22-18 føring, i en periode hvor vores førsteårs senior Bertram Obling stod rigtigt godt. 3 straffekast blev reddet i træk, og det meget medlevende publikum skabte en rigtig flot kulisse. Herefter blev scoringsfrekvensen nedsat drastisk resten af kampen. Udvisningerne haglede ned over specielt hjemmeholdet, der i de sidste 25 minutter måtte indkassere hele 7 stk af slagsen, og i 2 perioder spille 4 mod 6. Specielt Rasmus Kaagaards udvisning efter 47 minutter ved 24-21 blev afgørende og efter 52 minutter ved 26-23, fik Andreas Væver sin 3. udvisning og var dermed ude af kampen da denne skulle afgøres. Kampen var fyldt med dramatik og afslutningen blev da også en sand gyser. Med godt 2 minutter tilbage af kampen scorede Morten Balling det afgørende mål til 28-27, da hjemmeholdet ikke lykkedes at score på de efterfølgende angreb, og vi måtte erkende at det endte med et meget bittert nederlag med mindst mulig margin.

Det faktum står ikke til at ændre desværre, men vi kan tage rigtigt meget med herfra. Det spil vi viste i dag er til langt mere end de 4 point vi har på kontoen i dag, så der ER lys for enden af tunnellen. Vi skal bygge videre på det spil vi viste i dag, så kommer der også flere point på kontoen på et tidspunkt.

Tak for en flot opbakning fra de 500 grønne i hjertet der mødte op igen i dag, det er af meget stor betydning for holdet vi alle bakker op nu.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Rasmus Kaagaard 7, Lars Mousing 5, Michael Pedersen 3, Andreas Væver 3, Tim Sørensen 3, Morten Kirk Olesen 2, Johan Hansen 2, Jeppe Krogh 1, Kasper Foder Nielsen 1.

Målscorer Skjern Håndbold:

Nikolaj Markussen 8, Lasse Mikkelsen 6, Morten Balling 5, Henrik Møllgaard 3, Thomas Klitgaard 3, Rene Rasmussen 2, Daniel Svensson 1.

Udvisninger:

Skanderborg 8, Skjern 4

Website Security Test