Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat 3. div damer – Hasle KFUM

Webredaktør, udgivet d. 10. november, 2014

Skanderborg Håndbold – Hasle KFUM 23-21 (12-10)

I oldtidens fortælling om David mod Goliat kæmper den lille mod den store overmagt, men vinder..
Denne fortælling er valgt af vores rapporter for at hylde de kristne piger fra Hasle KFUM (Kristelig forening for unge mennesker) og sige tak for en god kamp.

Længe forinden at Skanderborg-pigerne havde lavet det afsluttende bleskifte og pakket taskerne ankom Hasle KFUM i deres bus til Morten Børup hallen. De marcherede direkte ind i alt deres ens tøj og kunne således nyde serie 2 herrernes pragtkamp. Men hvis de havde forestillet sig en dag på kontoret, så blev de klogere.bold

Til sædvanlig tid dumpede Skanderborgs grønklædte heltinder ind, en efter en, med tasken fuld af indædt fight og måske en banan.
Selveste Peter Fynsk havde opsnuset mødetiden og var fremmødt flere timer forud for denne optakt som en gammel cirkushest, der kunne lugte savsmulden mellem klovene.
Og cirkusheste skulle vise sig, at være det vi havde stalden fuld af. Og selvom Hasles træner så anerkendende antydede efter kampen, at vi måske havde nogle 1. divisionsspillere med, så må vi indrømme, at når klaveret spiller, så bliver man aldrig for “gammel”/rutineret til at gå benhårdt efter sejren.

Selve kampen var en flot kamp af begge mandskaber. De kristne piger spillede I et enormt højt tempo, som vi i kampens hede begav os med på og lykkedes med. Særligt må vi endnu engang fremhæve vores defensiv for at stå stærkt hele kampen igennem – vi tillader at rækkens tophold laver 21 mål imod os, det er rigtig fint arbejde. Angrebsmæssigt er indsatsen også godkendt men vi må indrømme, at vi laver for mange tekniske fejl særligt i kontraspillet – vi arbejder på sagen til ugens kommende 4 træninger i hallen.

Til de kristne læsere, vil vi sige, at sejren ikke giver os troen på at “gå på vandet” (selvom det er tæt på). Til gengæld gav den os to point, som giver os en plads lunt i svinget. Stor ros til alle vores fans – særligt til vores fangruppes nyudklækkede leder, som flere gange måtte agere linjedommer og stående appellere/hjælpe dommerne på rette vej. Vi har også noteret os, at spillere fra 1. division lurer tricks af hos Harlem Globetrotters og vi er naturligvis meget beærede og ønsker tillykke med fredagens sejr over Horsens i 1. division.

Kørt før de mange fremmødte kunne løbe på banen og lade champagnepropperne springe opstod der bogstaveligtalt tumult på Skanderborg-bænken idet de to trænere mis-timede en high-five, hvilket resulterede i et blåt øje til Peter Fynsk. Heldigvis for vores rapporter, gjorde Peter, som kristendommen henstiller til og vendte den anden kind til forud for jubelscenerne!

Sidst men ikke mindst kan vi præsentere det nye indkøb til 3. division. Vi takker alle vores sponsorer for at gøre det muligt at hente Johanne Tønder hjem fra østens oliepenge.

Amen. God bedring Stine, og tillykke med sejren!

/Mikkel Voigt Frederiksen

 

 

Website Security Test