Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pointtab til U16 drengene

Kirsten B Madsen, udgivet d. 3. november, 2014

U16 drenge 1. Division Skanderborg – Aalborg Håndbold (23-32)

Søndag kom chancen for at måle sig med toppen af U16, der desværre viste sig at være lige så gode som rygtet sagde.

Aalborg lagde stærkt ud, men Skanderborg fik heldigvis samlet op, og hang på igennem en første halvleg der bød på fint spil i begge ender. Selvom styrkeforholdet var klart, spillede Skanderborg aggressivt og tempofyldt og var det meste af halvlegen kun bagud med 2 mål.

Straks fra starten af anden halvleg skruede Aalborg op for kadencen, og straffede et grønt hold med seriøse forsvarsproblemer. Dette kombineret med en skadesbænk der voksede støt igennem hele anden halvleg, betød at de grønne aldrig rigtig kom med og måtte se Aalborg tage sejren sikkert 23-32.

Kampens resultat er udtryk for et særdeles velspillende Aalborg hold, der stiller med en meget bred trup der dækker alle pladser. En velfortjent sejr til et hold der afgjort må påtage sig favoritværdigheden til ikke bare en ligaplads, men formodentlig også én af DM pladserne.

Holdet: Magnus Rind Giversen (2), Jacob Jessen (3), Frederik Iversen (3), Mads Grabe (9), Mads Thomsen, Kasper Nielsen, Andreas Søgaard (3), Mathias Laursen (1), Tobias Bachmann (2), Rasmus Kaalund, Jon Hjort Nielsen.

I målet Mikkel Tofte Langerhuus (20%)

U16 Shea drenge 2014 - 2015

Website Security Test