Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pointdeling i Holstebro

Kirsten B Madsen, udgivet d. 23. november, 2014

U18 piger 1. div Team Tvis Holstebro – Skanderborg 23-23 (13-10).

Søndag i Holstebro blev beviset på, at intet kommer uden at man arbejder for det. Vi spillede i dag en kamp hvor mangel på vilje og indstilling til, hvordan vi skal arbejde hårdt i høj grad var fraværende. Løse bolde, kapløb og dueller i al almindelighed blev vundet af hjemmeholdet, som virkede meget mere sultne efter sejren end de grønne piger.

Pausestillingen på 13-10 med TTH i front var direkte misvisende i forhold til, hvad der var foregået inde på banen, og vi blev enige om, at vi var meget heldige i forhold til, at vi stadigvæk var med i kampen.

Begyndelsen af anden halvleg var som en grufuld gentagelse af første og med et kvarter igen indledte pigerne jagten. Spillet blev på intet tidspunkt i dag nævneværdigt, men vi må da trods alt sige, at pigerne kæmpede til sidst for at få point med til Skanderborg. Rent slid og fine redninger af kampens spiller, Trine Bentzen, gjorde at vi havde kampens sidste føring, men må se til mens TTH udligner med 10 sekunder igen. Ærgerligt at vi ikke fik sejren og kunne sætte to point på kontoen, men nu fik vi istedet 1 point og rigtig dyre (og gode) lærepenge omkring det med at være mentalt klar til hårdt arbejde!

Tak til TTH for en god kamp! Næste kamp er på søndag hjemme i Morten Børup mod Bjerringbro IF. U18 Shea piger 2014 - 2015

 

 

Website Security Test