Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg Håndbold – Horsens HK

Webredaktør, udgivet d. 5. november, 2014

Fredag venter en rigtig 4-pointskamp imod lokalrivalerne fra Horsens.

Med Horsens sejr nummer 1 i den forgangne weekend, så er gæsterne tanket op med selvtillid, og vi skal forvente, at Horsens går “all-in” for at skaffe yderligere points i bestræbelserne på at få kontakt til de hold, som ligger lige over stregen.

Horsens er et rigtigt godt kollektiv, som fighter rø… ud af bukserne hver eneste gang. Selvfølgelig flytter de to tidligere ligaspillere: Camilla Madsen og Michelle Gandrup ikke til Horsens uden at være profiler, højrefløjen Lizette Pedersen er åbenbart startet igen, og derudover er det jo nogle “gamle” unge kendinge i Neda og “Fynbo”, som skinner igennem på Horsensholdet. Derudover er jeg også lige nødt til at nævne både Melanie Fuglsbjerg og Marte Mari Johansen, som sidste sæson optrådte i grønt.Kampgejst 1.div.damer 14/15

For Skanderborgs vedkommende drejer det sig om, at vi igen skal have fart i benene og vise parathed. Der skal investeres i alle dueller og der skal vises udstråling. Sidste weekends nederlag til Sønderjyske er bearbejdet og “glemt”, og vi glæder os nu til at spille sådan en kamp som denne, hvor der er points på spil, spillerne kender hinanden, taktiske kampe i kampen, tilskuere på lægterne fra begge lejre osv. osv.

Det bliver højst sandsynligt en gyserkamp til sidste minut…

Så lad os få lidt larm og ballade i hallen.

God kamp til alle.

 

Kim Lerche

Entré 40,- kr. for voksne over 18 år.

Website Security Test