Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt 1. div. damer – Roskilde Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 26. november, 2014

Fredag den 28/11 kl. 19.30 spiller 1. div. damer kamp mod Roskilde i MB-hallen.

Så venter Roskilde i MB. En rigtig gyser imellem to hold, som inden sæsonen begge skiftede ud på 10-12 pladser. Det har skabt noget turbulens, både hos de lokale grønne heltinder, men også hos Roskilde, som inden sæsonen var udpeget som en af forhåndsfavoritterne. Men alle, som ved noget om holdsport, ved også, at det tager tid at lære hinanden at kende, “finde hinanden” på banen, forstå hinandens tanker og ideer, at bygge hierarkiet op, osv. osv.Sofie Amalie Skovsager og Emma Apel 1. div. damer 14/15

Roskilde er et hold med stor fysik, en klog og rutineret playmaker i Louise Olsen, to glimrende venstre backs i Olivia Black og Sidsel Therkelsen, to fløjraketter i Anna Grundtvig og Charlotte Bisser, to tidl. ligaspillere i Helene Bruhn på stregen og Kamilla Haagensen på højre back, og ikke mindst keeper Louise Egestorp med en fortid i FCM. Altså en sand stjerneparade, som kommer til MB hallen denne fredag aften.

Omvendt kan vi spille frit og med håndbremsen sluppet. Vi er ikke et hold, som kan sætte tempoet ned, så derfor kan jeg godt love, at Roskilde kommer til at løbe mange kilometer, hvis de vil have point med hjem….

God kamp til Roskilde, dommere og tilskuere.

Kim Lerche

 

Entré 40 kr. for voksne over 18 år.

 

Website Security Test