Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Lavede 14 mål i træk

Kirsten B Madsen, udgivet d. 9. november, 2014

U-14 Pige 1. division: Horsens HK – Skanderborg Håndbold 12-25 (6-12)

U14-pigerne havde op til kampen mod Horsens trænet intensivt på ny forsvarsopstilling, så de var velforberedte på søndagens møde i Dagnæshallen. Det virkede dog lidt som om de manglede et gear, da kampen gik i gang og i de første 10-15 minutter haltede Skanderborg konstant bagefter med et mål til stillingen 6-5 til Horsens.Horsens-Anna målpige

Derefter skete der et eller andet med hele holdet, og med målvogter Anna Kristensen i spidsen, strammede Skanderborgpigerne skruerne, og i de næste 25 minutter af kampen, scorede Horsens ikke et eneste mål, mens Skanderborg scorede hele 14 gange til stillingen 6-19. Anna var en levende mur i målet, og med hendes fantastiske redninger blev nye angreb sat hurtigt i gang og udnyttet til fulde.

De sidste 10 minutter af kampen kom Horsens dog igen til fadet og der blev byttet mål til slutresultatet 12-25.

”Anna stod en rigtig god kamp, men jeg synes også at alle spillere i dag bød ind og kæmpede, da vi først kom rigtigt i gang” sagde træner Morten ’Molle’ Christensen efter kampen. ”Pigerne løser det øvede 5-1 forsvar rigtig godt og forsvaret står godt i dag, hvilket også hjælper Anna i målet. Vi har også held med igen at udnytte overtalssituationerne.”

I næste weekend venter AGF i MB-hallen – en kamp, der ikke burde blive alt for spændende, da første kamp blev vundet med 27-16.

Målscorere: Emma Sophie Thatt 5, Stinna Benfeldt 5, Sarah Kaiser 4, Mathilde Eriksen 4, Sofia Børglum 2, Caroline Kallesøe 2, Marie Baungaard Andersen 2 og Stine Jørgensen 1

U14 piger holdbillede

Website Security Test