Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Bertram Obling skadet

Webredaktør, udgivet d. 12. november, 2014

Uheldene vil tilsyneladende ingen ende tage i Skanderborg i denne sæson.

bertram obling TGMUnder tirsdagens træning var uheldet igen ude, denne gang i form af målmand Bertram Obling. Den unge målmand der stod en fantastisk kamp i lørdags mod Skjern Håndbold, fik en bold uheldigt ind på hånden og måtte køres på skadestuen. Her var meldingen desværre at Bertrams tommelfinger var flækket, og der venter nu den unge målvogter en pause på 3-6 uger.

Medlem af sportsligt udvalg Torben Væver:

Det er jo efterhånden helt tragikomisk. Vi har aldrig oplevet noget i nærheden af hvad vi oplever i denne sæson. Skadeslisten var i bedring i landsholdspausen, og vi var helt nede på kun af mangle 4 mand imod Skjern i lørdags, men det var tydeligvis for tidligt at glæde sig.

Bertrams skade skal jo også ses i lyset af at vores 1. målmand Kasper Larsen er ude med en hjernerystelse, der ser ud til at være mere alvorligt end først antaget. Det er stadig uklart hvornår Kasper kan stå på mål igen, så nu står vi tilbage med kun en enkelt målmand. Karsten Nielsen er sidste mand i buret, så vi bliver nød til at opfinde en nødløsning i en fart.  

Website Security Test