Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 pigerne kendte deres besøgstid

Kirsten B Madsen, udgivet d. 22. oktober, 2014

Skanderborg – Team Tvis Holstebro 24-23 (9-12)

Skanderborg Håndbolds U18 piger spillede tirsdag aften mod Team Tvis Holstebro. Det stærke Holstebro-hold, som tæller fem landsholdsspillere, var nær blevet sendt hjem igen før kampens start, grundet et utæt tag i den gamle cigaræske. Heldigvis blev skaden udbedret og en intens og dramatisk U18 kamp kunne tage form på de 20 x 40 meters trægulv. På det grønne hjemmehold havde Thea Riis sin første kamp siden sommeren, til stor glæde for alle omkring holdet.

Kampens første halvleg var præget af to hold, som havde svært ved at lave mål. Stillingen var langt inde i kampen både 6-8 men også 7-10 før pausestillingen lød på en føring til gæsterne på 9-12. Angrebsspillet var logisk nok temaet i pausen og vi talte – ligesom forinden kampen – om, at vi skulle have scoringsprocenten hævet, hvis vi skulle vinde kampe mod så dygtigt et modstanderhold som dagens gæster.

Efter pausen var Skanderborg-pigerne opsatte på, at vinde. Få øjeblikke inde i anden halvleg fik pigerne slidt sig til kontakt på 15-15. Desværre løb TTH pigerne i en uopmærksom periode fra os ved at straffe vores tekniske fejl og ukoncentrerede forsvarsindsatser. Men endnu engang satte pigerne en stopper for TTH og kæmpede sig flot igen til stillingen 18-18 med omkring 10 minutter igen.

Slutfasen var helt tæt. Enten viste tavlen uafgjort eller at vi var foran med 1 mål. Men med to minutter igen udligner TTH til 23-23. Vi angriber og scorer på et indløb til 24-23 og i kampens døende sekunder brænder TTH en stor chance.

Alt i alt er vi lykkelige for at kunne sætte to point ind på kontoen – hentet via hårdt arbejde hjemme i Morten Børup Hallen. Vi vil gerne sige tak til TTH for en god kamp, som de havde stor ære af. Næste kamp er mod Bjerringbro på udebane næste onsdag. Vi håber på at kunne hæve vores eget niveau yderligere en smule denne aften. U18 Shea piger 2014 - 2015

Website Security Test