Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U-14 piger 1. div skudt i gang

Webredaktør, udgivet d. 5. oktober, 2014

AGF Håndbold – Skanderborg Håndbold 16-27 (6-11)

Sæsonen for U-14 piger Skanderborg 1. div. blev skudt i gang med en sejr over AGF – holdspil sejrede over enkeltmandspræstationer

Skanderborgs U14-piger startede turnering søndag ude mod AGF. 1. halvleg var angrebsmæssigt en lidt rodet affære, hvor det var tydeligt, at Skanderborg pigerne skulle finde hinanden på banen. De to hold fulgtes ad de første 5 min af kampen til stillingen 2-2, men så trak Skanderborg fra med en stilling på 5-2 efter 9 minutters spil. I 1. halvleg var der mange flotte indstil til stregen, men desværre også flere brændte 100 % chancer og en del tekniske fejl.

Efter pausen steppede Skanderborg et gear op i begge ender og fik hurtigt en 10-12-måls føring, der holdte kampen igennem. Der var da tydelig niveau forskel på de to hold.U14 piger 1. div, sæson 14/15

I det etablerede angreb var Skanderborgs opskrift hurtigt spil med mange kontrascoringer, pladsskifte samt mange indspil til stregen. AGF’s piger formåede ikke rigtig at få lukket ned for de hurtige piger fra Skanderborg, ligesom AGF aldrig fik gang i deres kontraspil. AGF`s bedste våben på dagen var uden tvivl skud fra deres høje backs, som også scorede størsteparten af AGF’s mål.

Forskellen på de to hold i søndagens kamp var, at der var et højere tempo i Skanderborgs spil samt en større bredde på holdet. Denne bredde på Skanderborgs hold resulterede i, at mange spillere kom på scoringstavlen og samtlige spillere blev spillet ind på holdet.

”Kampen var samlet set en god start på turneringen, og to gode point på kontoen”, udtalte træner Morten ’Molle’ Christensen efter kampen.

Målscorere for Skanderborg var: Emma Thatt 5, Josefine Thorsted 4, Stine Jørgensen 4, Sarah Jørgensen 3, Stinna Benfeldt 3, Maria Schmidt 3, Mathilde Birksø Eriksen  2, Marie Baungaard Andersen 2, Sofia Børglum 1.

Website Security Test