Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skidt indsats af U16 pigerne

Kirsten B Madsen, udgivet d. 19. oktober, 2014

SK Århus – Skanderborg Håndbold 19-18 (8-10)

Med fire nyudnævnte U17 landholdsspillere i startopstillingen og en velspillende Josefine Svarre i målet var forventningen en sejr til U16 pigerne ude mod SK Århus søndag eftermiddag.SHEA logo

Skanderborg kom også flyvende fra start og var hurtigt foran med 4-0, herefter gik især angrebsspillet eller nærmere det med at få bolden i mål totalt i stå. Et nærmest uhørt antal af brændte oplagte chancer var med til at lukke SK Århus ind i kampen. Ved halvleg var forspringet reduceret til 2 mål.

Så tænkte de flere medrejsende fans nok at udeholdet kom buldrende ud til 2 halvleg, det skete desværre ikke. De brændtes kamp fortsatte og med 10 min igen havde Skanderborg kun formået at score 2 gange i 2 halvleg, bagud 16-12. Herefter vågnede pigerne lidt op, men lige meget hjalp det, SK Århus scorede de afgørende mål på straffe efter tid, til en spinkel etmåls sejr. En disciplin Skanderborg i øvrigt heller ikke magtede på dagen. 5 ud af 6 straffekast blev misbrugt, hvilket vist siger det meste om dagens kamp.

Vejen mod ligaen er nu blevet væsentlig mere vanskelig, næste søndag venter FCM`s nysammensatte hold i Morten Børup hallen. En revanche fra Elitecupfinalen hvor Skanderborg trak det længste strå. Kom i hallen og støt pigerne, de har brug for at få langt dagens nederlag bag sig.

Målscorere for Skanderborg:

Caroline Svarre 4, Sarah Stougaard 4, Michelle Sally 3, Nicoline Olsen 3, Kristina Jørgensen 3, Annika Enevoldsen 1

 

Website Security Test