Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Postkort fra Norge

Webredaktør, udgivet d. 28. oktober, 2014

Vi har idag fået et fint postkort fra Norge, fra en gammel kending i klubben. Lars Jakobsen skiftede før denne sæson fra Skanderborg Håndbold til oprykkerne fra Halden Topphåndball. En by på 30.000 indbyggere, beliggende 120 km syd for Oslo.

– Hej Skanderborg Håndbold

Lars Jakobsen Norge 2 Her i Norge går det godt. Det har været spændende at prøve og flytte til et andet land, selv om der er en del praktisk ting i forbindelse med flytningen. Klubben har heldigvis været god til at hjælpe mig med meget af det praktiske.

Det har også været nemt og falde til heroppe. Sproget og kulturen er ikke så forskelligt fra den danske, og så kendte jeg heldigvis et par spillere her i forvejen i form af Rasmus Carlsen og Rasmus Bech.

Den største tilvænning for mig er, at jeg har skiftet Aarhus ud med en lille sommerby på ca. 30.000 indbyggere.

 Halden Topphåndball og Skanderborg håndbold minder på mange måder om hinanden. De er begge drevet af mange frivillige, har lokal opbakning og helt håbløse hal faciliteter. Jeg er meget taknemlig for, at jeg kom herop fra Skanderborg, så jeg ikke var forvent med en moderne håndbold arena.

 Vi er nyoprykkere i denne sæson og har haft en lidt forsigtig målsætning, at vi bare skal overleve. Halden operere med et budget i størrelsesorden 4-5 mio. kr. og vi har et godt hold.

Lars Jakobsen Norge 1Vi har fået en super start på sæsonen med 5 sejre ud af 7 kampe. Kun 2 smalle nederlag ude mod de 2 tophold og pt. ligger vi på en lidt overraskende 3. plads. Sæsonens højdepunkt har selvfølgeligt været 8 måls sejren over Stord, men en vis Hr. Jesper Holm på trænerbænken. Stord har til gengæld ikke fået så god en start, og de ligger lige nu næstsidst med 4 point efter 7 kampe. Rækken føres af ØIF Arendal og Elverum der begge har 12 point, mens mit eget mandskab som sagt ligger lige efter med 10 point, sammen med Bodø.

 For mig er min hverdag her i Norge blevet noget mere overskuelig end tilfældet var i Skanderborg. Her kan jeg stort set leve af håndbolden, mens jeg i Skanderborg havde et krævende fuldtidsjob ved siden af fuldtids håndbold.

Jeg er p.t. ene mand på venstre back og har derfor fået spillet en masse, hvilket heldigvis er gået godt.

 Skal man sammenligne den Norske liga med den Danske, vil jeg vurdere at der er 2-3 hold som vil kunne komme i det danske slutspil, men ikke semifinale. Så er der 2 hold som jeg vil vurdere er et middelmådig 1 divisionshold. Resten svarer til bunden af den danske liga el. toppen af 1 division.

 Jeg følger stadig med i, hvordan det går Skanderborg og i har da også ødelagt adskillige af mine odds kuponer allerede. Det gør lidt ondt og se det skadeshelvede i har været udsat for, men håber det snart går den rigtige vej!

 Ha det bra!

Lars Jakobsen

 

Website Security Test