Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vellykket generalforsamling

Webredaktør, udgivet d. 25. september, 2014

Torsdag aften afholdt Skanderborg Håndbold den årlige generalforsamling, der traditionen tro blev afholdt i klubhuset på Vrold Tværvej.

Det var klubbens 32. generalforsamling og samtidigt var det 27. gang i træk at Jens Christensen kunne byde velkommen som formand.

generalforsamlng 2014 Formandens beretning kom ind omkring hele sæsonen 2013/2014. Der var store roser til de mange frivillige der igen havde lagt imponerende mange timer omkring Smukfest 2014. Overskuddet var desværre faldende efter de nye tiltag i skoven, hvor de manglende ”gratister” kostede en del omsætning. Men det er stadig en livsvigtig indtægtskilde specielt for ungdomsafdelingen.

I sæsonen 13/14 så vores nye Hall Of Fame dagens lys, hvor Egon Mogensen og Jesper Holm blev de første 2 optagne i det nye fornemme selskab. Ungdom var igen med fremme i stort set alle årgange, og sæsonen gav også metal til 2 hold da sæsonen sluttede med mesterskaber. U18 pigerne vandt sølv ved det officielle DM mens U12 drengene vandt bronze ved det uofficielle DM i Hvidovre.

Der var også nogle sorte skyer over klubben i sidste sæson. Det har gjort ondt på hele klubben at der pludseligt kom beskyldninger om matchfixing i dagbladet BT, hvor vi sågar var på forsiden. En historie der var baseret på anonyme kilder. DIF har sidenhen pure frikendt Skanderborg Håndbold, og vi har tænkt os at forfølge sagen videre overfor BT.

Der blev i foråret skabt et nyt initiativ, kaldet SH Friends, som blev dannet for at sikre håndbolden i Skanderborg fremadrettet. Bestyrelsen kunne forudse et underskud omkring nytår, og derfor blev der lavet et stort arbejde i foråret, med at få tegnet støttebeviser til både sponsorer og privatpersoner. Det var med stor glæde at det lykkedes at tegne 35 SH Friends anparter, hvilket gav en solidarisk underskudsdækning på knap 1 million kr. Der blev udtrykt en meget stor tak til de mange der valgte at støtte op om klubben via SH Friends konceptet, som også de kommende 2 sæsoner bliver en del af Skanderborg Håndbold.

Takket være SH Friends kom klubben i mål med balance i regnskabet for 2013/2014 sæsonen, og årets resultat blev et mindre minus på 5.200,- dkr.

Generalforsamlingen var ikke et decideret tilløbsstykke, men de fremmødte tilhørere var til gengæld yderst spørgelystne og livligt debatterende.

jørn AAftenen sluttede traditionen tro med Frits Jensens rullepølse mad. Det store spørgsmål er så hvor den rullepølse er produceret….

Website Security Test