Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Lemvig – Skanderborg 33-30

Webredaktør, udgivet d. 14. september, 2014

Lemvig – Skanderborg Håndbold 33-30 (17-12)

Lavpunkt !

Søndagens opgør i Lemvig, mod oprykkerne fra sidste sæson. En diementral modsætning til de seneste 2 optrædner, mod BSV og KIF Kolding København. Nicolej Krickau var på forhånd nervøs for det mentale aspekt i dagens kamp, og det fik han ret i.

IMG_2845Gennem de første 42 minutter af dagens kamp, blev vi overmatchet på samtlige parametre, af et friskt og godt spillende Lemvig hold. Hjemmeholdet ramte nok også tæt på deres maksimale niveau, og DET var flere klasser over det langsomme, uinspirerede og uopfindsomme spil der foregik fra grøn side.

Kampen var forholdsvis tæt i indledningen. Trænerteamet valgte at satse på Kasper Larsen i målet, og det må sandes at det var en forkert beslutning. Nul redninger kom der fra vor keeper, før han blev udskiftet med Karsten Nielsen efter 10 minutters spil, og her var der fløjet 8 Lemvig mål ind i rusen. Alligevel er vi med til 8-8 men en Lemvig time out ved den stilling vendte kampen. Resten af halvlegen vandt hjemmeholdet 9-4 og de røde Lemvig drenge kunne gå til pausen foran 17-12.

Man sad men en tro på at Skanderborg måtte komme ud med noget anderledes og ikke mindst MERE, efter pausen. Men det skete ikke, tværtimod faktisk. De første 12 minutter efter pausen var noget af det ringeste undertegnede har set et grønt hold levere nogensinde. Kasper Larsen blev forsøgt i målet igen, og igen var det en forkert beslutning, der kun holdt i 5 minutter og betød 4 mål yderligere.

Lemvig lykkedes med ALT og få sekunder senere  havde vi smidt bolden væk i den anden ende. Ved stillingen 27-17 fik cheftræner Nicolej Krickau også nok, og kaldte den sidste time-out. Her er der sikkert snakket lidt om ære og respekt, for resten af kampen blev betydeligt bedre. Indsatsen blev tredoblet og med 4 mål i træk til 27-21 begyndte hjemmeholdet at blive lidt små nervøse. Skanderborg slap hæmningerne og forsøgte det umulige, at hente 10 mål på 18 minutter. Vi kom ikke nærmere end 3 mål, og reel spænding blev der aldrig.

Nicolej Krickau havde forudsagt at vi skulle begynde at ramme noget niveau efter 3-4 kampe. Lad det være sagt med syvtommersøm – det blev IKKE i kamp 4 at vi ramte det. Det skal retfærdigvis siges at vi er voldsomt handicappet på skadesfronten. Trænerteamet havde håbet på både Andreas Væver, Kasper Larsen og Tim Sørensen, hvor kun førstnævnte viste sig at være klar, og kun i 30 minutter.

Der bliver stille på vej hjem i bussen søndag eftermiddag – og massr af tid til at tænke store tanker inden den står på lokalopgør af fineste slags på lørdag i kostalden i Odder. Det er en kamp fuldstændig som idag, på det mentale område, og efter dagens indsats kan det godt give bange anelser.

 

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Lars Mousing 7, Christian Albertsen 6, Michael Pedersen 5, Morten Kirk Olesen 4, Tim Sørensen 3, Martin Risom 3, Johan Hansen 1, Mikkel Kaagaard 1.

Målscorer Lemvig:

Andreas Holst 6, Søren Nørgaard 5, Nicolaj Hansen 5, Sebastian Thor 4, Troels Aaagaard 4, Jonas Gade 3, Jakob Thoustrup 3, Matias Damgaard 3.

Website Security Test