Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ungdom siger TAK

Webredaktør, udgivet d. 13. august, 2014

Smukfest 2014 er lukket og slukket og mange i Skanderborg Håndbold har meget lange arme i denne uge.

festival 2014 JeppeIgen i år fik vi lukket næsten alle vagter til de 2 ungdoms boder på Sølundsindgangen og på Kærligheden. En kæmpe indsats er ydet under hele festen. 680 vagter blev besat af hver 5 timer. 3250 frivillige arbejdstimer blev leveret af forældre, spillere og venner af Skanderborg Håndbold. Derudover er der brugt hundrede og atter hundrede af timer med planlægning, opstilling og nedtagning.

Men vi gjorde det igen i år. Næsten 350 frivillige hjælpere gjorde det muligt for ungdomsafdelingen igen at tjene penge til det store talentarbejde der foregår i Skanderborg Håndbold.

Boderne er pakket sammen og nu mangler vi næsten kun at krane containere ud og få dem kørt på fjernlager. Tilbage er nu kun rengøring af det sidste materiel og få lavet afregning med alle leverandørene.

Det endelige resultat kender vi først om et par måneder når alle regninger er betalt. Omsætningen blev lidt mindre end sidste år pga de færre gæster og de manglende gratister, men der er stadig udsigt til et flot resultat igen i år.

Tak er kun et fattigt ord, men der skal virkeligt lyde en kæmpe tak til alle 350 hjælpere der har ydet en indsats under dette års festival. Fra tidlig morgen til næsten ligeså tidlig morgengry har i passet pommes frites gryder, kogt ris, varmet toast, smurt bagels og slidt og slæbt med opstilling og nedtagning.

I er de rigtige grønne i hjertet – TAK FOR HJÆLPEN

foto12121

Website Security Test