Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Storsejr over Lemvig

Webredaktør, udgivet d. 16. august, 2014

Skanderborg Håndbold – Lemvig 41-32 (24-28)

Det blev et rent målorgie da Skanderborg og Lemvig tørnede sammen i den gamle hæderkronede Hal A i Skjern Kulturcenter. Ingen af de 2 hold formåede at diske op med forsvarsspil på liganiveau og målmandsredninger var derfor heller ikke noget der forekom specielt ofte.

Johan Hansen 2013 16Allerede efter 15 minutter havde Skanderborg skabt et forspring på 4 mål og det blev blot udbygget resten af kampen. 24-18 var pausestillingen og efter 38 minutter var Skanderborg foran med 10 mål. De grønne kom yderligere foran men koncentrationen faldt i den sidste fjerdedel af kampen, så det endte ”kun” med en 9 målssejr da kampen blev fløjtet af.

Skanderborg stillede ud over de langtidsskadede spillere op uden Christian Albertsen, Tim Sørensen og Andreas Væver, der alle fik pause, men de resterende spillere havde ingen problemer med at køre en meget sikker sejr hjem.

Mest iøjnefaldende var Johan Hansen med 8 mål på lige så mange forsøg. Samme antal lavede vores tidligere SHEA elev Andreas Holst for Lemvig.

Søndagens sidste kamp bliver mod Team Tvis Holstebro, der i deres kamp vandt 36-30 over Skive fH. Kampen spilles 15.30 i Skjern.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Johan Hansen 8, Martin Risom 6, Michael Pedersen 5, Jeppe Krogh 4, Mikkel Kaagaard 3, Mathias Smed 3, Kasper Foder Nielsen 3, Mads Thomsen 2, Morten Kirk Olesen 2, Lars Mousing 2, Jesper Fredin 2, Frederik Sass 1.

Målscorer Lemvig:

Andreas Holst 8, Jonas Gade 6, Jakob Toustrup 6, Sebastian Thor 4, Troels Aagaard 3, Kasper Young 2, Dennis Schiøtt 2.

Website Security Test