Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Damstahl ny topsponsor

Webredaktør, udgivet d. 28. august, 2014

Danmarks største grossist af rustfrit stål har indgået treårig aftale med de grønne. Ikke mindst på grund af klubbens store ungdomsarbejde.

DamstahlSkanderborg Håndbold, der er repræsenteret i herrernes håndboldliga og i kvindernes 1. division, har indgået en treårig sponsoraftale med den Skanderborg-baserede rustfri stålgrossist, Damstahl a/s. Sponsoratet er et såkaldt topsponsorat, der sikrer virksomheden eksponering på herreholdet, dameholdet og en række af ungdomsholdene. Men det er nu i højere grad klubbens ungdomsarbejde end de to elitehold, der er årsag til at Damstahl har givet klubben en økonomisk indsprøjtning, siger Damstahls administrerende direktør, Mikael Sthaalros.

Mikael 1–          Klubben har i en årrække lavet et kolossalt stort stykke arbejde med at udvikle unge talenter til flyvefærdige divisionsspillere på klubbens ungdomshold og i SHEA (Skanderborg Håndbold Elite Akademi). Det arbejde er til glæde for dansk håndbold og samtidig noget, som vi i Skanderborg kan ranke ryggen over. Det vil vi gerne som lokal virksomhed være med til at støtte op om, siger Mikael Sthaalros.

–          Men når det er sagt, så synes jeg naturligvis også at det er vigtigt, at vi lokalt har noget elitesport, som vi alle sammen kan være fælles om og som kan være med til at placere Skanderborg på danmarkskortet, siger Mikael Sthaalros.

Skanderborg Håndbolds formand, Jens Christensen, glæder sig ikke overraskende over aftalen med den nye topsponsor.

–          Det er jo ingen hemmelighed, at vi har kæmpet og stadig kæmper hårdt for at få økonomien til at hænge sammen, så for os betyder det alt, når en af byens store virksomheder på den måde vælger, at støtte op om vores projekt. Det er et skulderklap som giver os fornyet tro på, at vi kan blive ved med at have elitehåndbold i Skanderborg, siger Jens Christensen.

At aftalen er treårig, gør bestemt ikke glæden mindre.

–          Vi arbejder meget målrettet på at lave nogle længerevarende aftaler med vores sponsorer, så vi i højere grad kan fokusere på at udvikle klubben og i mindre grad på at kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen. Så når en ny topsponsor på den måde viser vejen, er det med til at give os arbejdsro, siger Jens Christensen.

Endnu engang – velkommen til Damstahl!

Damstahl 2

Website Security Test