Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sejr mod Sønderjyske i første test

Webredaktør, udgivet d. 26. juli, 2014

Testkamp 26/7-2014

Skanderborg Håndbold – Sønderjyske 31-29 (11-12)

AVK hallen 3Første testkamp stod i AVK Hallen i Galten, hvor modstanderen var Sønderjyske. Samme hold vi mødte i grundspillets sidste kamp, som jo fik et noget særpræget efterspil via “bødekasse sagen”, som endnu ikke er afgjort af DIF.

Resultatmæssigt har de første kampe nok ikke den store betydning, for der er masser af rust der skal bankes af efter 3 måneders kamppause.

Skanderborg måtte stille op uden de skadede  Jonas Langerhuus, Kasper Larsen, Johan Hansen, Rasmus Kaagaard, mens Christian Albertsen er med U20 landsholdet til EM i Østrig.

Gæsterne fra grænselandet kunne fremvise deres norske nyindkøb Besard Hakaj og Gøran Sørheim for første gang og også den unge Magnus Andersson fik debut efter skiftet fra Ajax.

Sønderjyske manglede de skadede Christoffer Fors, Daniel Freyr Andresson, Kenneth Bach, mens Martin Kjærgaard også er med U20 landsholdet.

Kampens indledning viste tydeligt at vi er først på sæsonen. Der var masser af fejl og brændte chancer, men også overraskende mange flotte aktioner blandet indimellem. Vor nye målmand Karsten Nielsen startede på mål, og fik en absolut godkendt debut i den grønne trøje. Bertram Obling fik også minutter på banen, og han var også stærkt spillende.

Før pausen var der aldrig mere end 2 måls forskel og gæsterne kunne gå til pause foran med 12-11.

Martin Risom pastaSønderjyske kom klart bedst ud fra den pause, og efter 5 minutter var der pludseligt en 5 måls føring på 18-13, hvorefter Nicolej Krickau klogeligt forlangte time-out. Det betød at hjemmeholdet fik sat en prop i hullet, og langsomt halede vi ind på Sønderjyske. Efter 52 minutter var der kontakt ved 25-25 og så virkede det til at der var udsolgt hos gæsterne.

Martin Risom (billedet) spillede en flot kamp og blev topscorer med 7 mål mens Mike Paulsen var bedste lyseblå spiller i dag, hvilket blev kronet med 5 mål.

 

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Martin Risom 7, Tim Sørensen 6, Andreas Væver 6, Lars Mousing 5, Michael Pedersen 3, Morten Kirk Olesen 2, Mathias Smed 1, Jeppe Krogh 1.

Målscorer Sønderjyske:

Mike Paulsen 5, Besard Hakaj 5, Kasper Køser 4, Magnus Gullerud 4, Simon Kristiansen 3, Gøran Sørheim 3, Andreas Toudahl 2, Magnus Andersson 2, Hans Martin Asmussen 1.

Website Security Test