Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ny medieaftale med UgeBladet

Webredaktør, udgivet d. 8. juli, 2014

Ny medieaftale med UgeBladet Skanderborg & Århus Stiftstidende

Ugebladet 1Jens Christensen, formand for Skanderborg Håndbold, ser to klare interesser for klubben i en to-årig sponsoraftale, der er indgået med virkning fra august mellem klubben og UgeBladet Skanderborg og Århus Stiftstidende.

»Det er vigtigt for os at få eksponeret den sportslige del af klubben og få rodfæstet klubben som et fyrtårn for håndbolden i hele kommunen, hvor Skanderborg Håndbold publikumsmæssigt også er det største trækplaster,« siger Jens Christensen.

»Desuden skylder vi vore sponsorer, der positivt bakker op om os, at de opnår en synlighed og en væsentlig payback. Det gælder blandt andet Skanderborg Kommune, AVK, Samba og Skanderborg Data, der støtter os som topsponsorer.«

Desuden ser han nogle gode muligheder i, at der i næste sæson er tre ligaklubber i nærområdet.

Der bliver gode lokalopgør

»I lyset af, hvor meget sporten fylder i Århus Stiftstidende – og nu får AGF måske lidt mindre opmærksomhed, når de skal spille i fodboldens 1. division – så kan man jo forestille sig, at avisen vil have endnu mere fokus på, at vi nu er tre ligahåndboldklubber i området med Aarhus, Odder og Skanderborg,« siger Jens Christensen.

»Det kan også give os nogle nye muligheder, måske for at se nogle kampe i kampen – hvor et lokalopgør altid vil tiltrække sig særlig interesse,« siger han.

Springet i oktober 2016

Skanderborg Håndbold kan samtidig se frem til oktober 2016, når klubbens hjemmebane flytter fra Morten Børup Hallen til den nye dobbelthal på Fælleden ved siden af det nye rådhus.

Århus Stiftstidende»Det er også noget, vi skal øve os i. Derfor overvejer vi allerede nu at indrette noget fanzone-agtigt i et lokale ved hjemmekampene,« siger han.

»I dag lægger vi ikke så mange kræfter i at sælge billetter, selv om vi til de fleste kampe godt kunne sælge lidt flere. Men i de store klubber er der folk, der kun er beskæftiget med at tiltrække publikum. Det kommer vi også til at se på, når vi rykker til Fælledhallen, som vi forventer bliver hele kommunens hal og centrum for store begivenheder,« siger Jens Christensen.

I den forgangne sæson spillede Skanderborg Håndbold to kampe i Ry, der kan rumme 200-250 flere tilskuere end Morten Børup Hallen. Den ene gang var det på grund af en vandskade i Morten Børup Hallen, men begge kampe var godt besøgt. Hørning Hallen blev også besøgt ved en enkelt lejlighed.

»I den kommende sæson vil vi også ud i kommunen og vise liga håndbold og indtil videre bliver der en kamp i AVK-Hallen i Galten. Det handler også for os om at markere os som hele kommunens hold,« siger Jens Christensen.

Website Security Test