U18D Liga slog Randers i tæt kamp
U18 Drenge Liga
Skanderborg Håndbold – Randers HH 28-27 (11-13)
Skanderborgs U18 Drenge var søndag eftermiddag oppe mod Randers, som de ofte har svært ved at spille mod. Denne dag blev ingen udtagelse på trods af hjemmebanefordel i Morten Børup Hallen.
Hele kampen var meget lige og intens, men Skanderborg haltede hele tiden lidt efter et Randers hold, der spillede meget tålmodigt og klogt. Hjemmeholdet skulle kæmpe sig til alle chancer, og når det lykkedes at komme igennem, blev der brændt meget på Randers’s godt spillende målmand.
Fire minutter før tid så det mere end sort ud for Skanderborg, da Randers scorede, og dermed bragte sig foran med 3 mål. Herefter gik det meste dog Skanderborgs vej, og Jacob Aaquist kunne med to sekunder tilbage score til slutresultatet 28-27.
Målscorere for Skanderborg:
Martin Laursen 6, Asbjørn Kolding 5, Mathias Smed 4, Jacob Aaquist 4, Jonas Eichwald 4, Simon Hedehus 2, Mike Haack 2, Jeppe Kjærulff 1.