Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Referat Skanderborg – Nordsjælland

Webredaktør, udgivet d. 17. april, 2014

Skanderborg Håndbold – Nordsjælland Håndbold 30-25 (16-14)

Ligesom de 3 tidligere opgør i denne sæson, var det Skanderborg der var i kontrol på banen. Trods vi ikke havde noget at spille for viste spillerne på banen en god gejst og vilje, og det gav en kamp med meget nerve da gæsterne fra Nordsjælland kæmpede med livet som indsats med en truende nedrykning hængende over hovedet.

Johan Hansen 160414-09Skanderborg kom bedst fra start via nogle tidlige Nordsjælland udvisninger, og Nordsjælland gik offensivt og aggressivt til værk fra første fløjt. Allerede efter 7 minutter fik Skanderborg dog et rødt kort da Michael Pedersen ramte Kristian Asmussen direkte i ansigtet på et straffekast, og så var det tidligt i bad for ”Huggeren” i sæsonens sidste kamp. Den tidlige exit betød at der ikke var mange udskiftnings muligheder på venstre back, så der blev arbejdet med en del alternative opstillinger resten af kampen. Andreas Væver huserede blandt andet som playmaker, og det havde gæsterne svært ved at dæmme op for, med flere udvisninger og straffekast til følge. Johan Hansen var 1. halvlegs oplevelse med 6 mål før pausen, mens Atli Ævar var klart bedste mand for gæsterne, med samme antal mål før pausefløjtet.

Kasper Povlsgaard 160414-06Skanderborg sluttede bedst af og kunne gå til pause foran med 16-14, og med en 1 måls føring til Lemvig i Odder ved pausen var alting stadig åbent til en spændende afslutning på kvalifikationsgruppen.

I pausen blev Egon Mogensen hyldet som det første medlem af Hall of Fame, og høstede et meget stort og fortjent bifald. Der var så mange ord der skulle siges, at medlem nummer 2 måtte udskydes til efter kampen. Det var en fantastisk følelse igen at se Egon Mogensen i den hal hvor han og familien har betydet så meget og brugt så mange timer, og man kunne mærke at hele hallen emmede af respekt for den største træner legende i klubbens historie.

Da spillet på banen blev genoptaget satte Skanderborg sig hurtigt på begivenhederne. Hurtigt var vi foran med 4 mål og man fornemmede at vi var i kontrol mod de stadig godt kæmpende Nordsjællændere. Gæsterne gav aldrig op og kom flere gange op på minus 2 mål, men aldrig tættere. Med 10 minutter igen kom resultatet fra Odder, hvor Lemvig havde vundet med 5 mål, og dermed var Nordsjællands skæbne beseglet og katastrofen for dansk og sjællandsk håndbold en realitet.

Gæsterne fortsatte dog med at fighte kampen ud og selvom Skanderborg endte med en sikker 5 måls sejr, så var det bestemt ikke på baggrund af at Nordsjælland kastede håndklædet i ringen.

Farvel til Skanderborg 160414-01Kampen sluttede med den perfekte scene, som ingen film producer kunne have planlagt bedre. Sidste angreb endte bolden i hænderne på Kasper Povlsgaard, der omsatte indspillet til kampens og karrierens sidste scoring, og det punktum kunne ikke sættes flottere. Hele hallen stod op de sidste minutter og hyldede holdet for en meget flot sæson, og specielt de 4 spillere og træner Jesper Holm der takkede af efter kampen.

Johan Hansen blev fortjent kåret til dagens man of the match, og derefter var turen kommet til medlem nummer 2 i Hall of Fame. Det blev den afgående træner Jesper Holm der fik æren, og det blev et perfekt foreløbigt punktum for hans imponerende tid i Skanderborg Håndbold, både på og udenfor banen.

Dermed var der også sat punktum for en meget flot sæson for herre holdet, der var millimeter fra en historisk slutspilsplads med 27 point i grundspillet, men som hurtigt fik den skuffelse ryddet af vejen og blev en suveræn vinder af kvalifikationspuljen med hele 12 point for 6 kampe. Odder blev nummer 2 med 6 point og rykker derfor også direkte op i ligaen. Lemvig endte også på 6 point, men på grund af en lavere placering i grundspillet end Odder, ender de på 3. pladsen der giver chancen i play off kampene mod Team Sydhavvsøerne. Nordsjælland ender sidst med 3 point, og må den tunge gang ned i 1. division i den kommende sæson.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Johan Hansen 8, Kasper Povlsgaard 4, Martin Risom 3, Morten Kirk Olesen 3, Peter Balling 3, Lars Mousing 2, Tim Sørensen 2, Jeppe Krogh 2, Lars Jakobsen 2, Andreas Væver 1.

Målscorer Nordsjælland Håndbold:

Atli Ævar Ingolfsson 8, Jonas Løkken 5, Anton Runasson 5, Magnus Landin Jacobsen 3, Sonny Landberg 3, Angu Kreutzmann 1.

Egon Leth Mogensen 160414-10

Website Security Test