Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hall of Fame startes onsdag

Webredaktør, udgivet d. 15. april, 2014

Hall of fameI pausen i onsdagens kamp mod Nordsjælland Håndbold ser Skanderborg Håndbold Hall of Fame dagens lys for første gang.

Vi har længe haft et ønske om at hædre nogle af de personer der har haft størst betydning for at Skanderborg Håndbold er blevet til den klub den er i dag. En håndboldklub med stolte traditioner for talentudvikling siden starten i 1982, men også en klub der i år kan fejre 20 års jubilæum i Top 25 på senior siden.

Mange trænere, ledere og spillere har ydet en fantastisk indsats igennem alle årene, for at vi har kunnet opnå de resultater som vi rent faktuelt har opnået. Masser af mennesker har i Skanderborg Håndbold brugt størsteparten af deres fritid på at udvikle håndboldspillet og gjort det muligt for andre at udfolde sig indenfor de 20×40 meter. Der er udviklet masser af dygtige håndboldspillere igennem årene og med baggrund i det flotte talentarbejde kom vi også med i toppen af dansk håndbold på seniorsiden.

Det kan selvfølgeligt være svært at udvælge nogle personer frem for andre, for der er så mange mennesker der har brugt så ufatteligt mange timer i vores håndboldklub igennem de 32 år klubben har eksisteret. Men vi har nu alligevel valgt at starte et sted, for at hylde nogle af de klubfolk som har haft en markant andel i det flotte arbejde der har været ydet i vores håndboldklub.

I morgen udnævnes de første 2 medlemmer af Hall of Fame, hvor formand Jens Christensen vil tale for de 2 markante Skanderborg Håndbold legender. Fremover er det planen at vi ca. hvert andet år vil udnævne 1-2 medlemmer til Skanderborg Håndbold Hall of Fame.

Hvem de 2 første medlemmer er, bliver først offentliggjort i pausen af kampen onsdag aften i Morten Børup Hallen, og vi vil opfordre alle til at møde op og give de 2 første medlemmer en stor hyldest.

Website Security Test