Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Tju bang-sejr over SK Aarhus

Kirsten B Madsen, udgivet d. 14. marts, 2014

SK Aarhus – Skanderborg Håndbold, 15-27 (6-11)

Skanderborgpigerne var torsdag aften i Skæringhallen til årets første kamp mod SK Aarhus.

De to hold kender hinanden godt, og Skanderborg havde da også forberedt sig på isærLaura Nørgaards screeninger på stregen, selv om det ikke så sådan ud i starten af kampen.“Det virkede, som om vi ikke var forberedt på de screeninger alligevel, for Laura var alt for meget fri på stregen. Men heldigvis tog Marie Jess i målet rigtig godt fra,” siger træner Bo Rudgaard.

Marie Jess lagde ud med at redde tre 100 procents chancer og fortsatte med den ene flotte redning efter den anden. Den slags kan tage modet fra enhver spiller, og SK fik daogså kun scoret 6 mål i første halvleg.Othilia U 18 piger

Det lullede åbenbart Skanderborg lidt i søvn, for efter pausen fik SK i løbet af 12 minutter scoret lige så mange mål, som i hele første halvleg, mens Skanderborg kun fik lavet tre mål, og så stod der pludselig 12-14.

“Det var en kamp på det jævne. Vi var ikke dygtige nok taktisk og lod os stresse til at lave fejl, når SK skiftede forsvar,” forklarer Skanderborgtræner Bo Rudgaard, der dog også roser holdet for i perioder at spille flot håndbold med god fart og mange flotte mål.

“Det blev en gang tju bang-håndbold, hvor det gik op og ned hele kampen. Vi skal stadig lære, at en håndboldkamp varer to gange 30 minutter, og så skal vi have sorteret alle udfald fra og spille igennem i hele kampen, ellers bliver vi straffet – det er de andre hold gode nok til,” understreger han.

Skanderborg havde dog flere ressourcer at gøre med end SK og kunne hele tiden skifte friske spillere ind. Til sidst fik holdet da også lukket godt af i forsvaret og fandt gode løsninger i angrebet

“Og så ser håndbold jo let ud,” kom det fra træneren, der roste Marie Aamand Sørensenfor en god kamp i begge ender af banen.

Desværre blev Skanderborgs bagspiller Othilia Christensen ramt af en skade i knæet sidst i 2. halvleg og måtte bæres fra banen.

Målscorere Skanderborg: Emma Apel 5, Marie Aamand Sørensen 5, Sofie Amalie Skovsager 5, Suzanne Bækhøj 4, Othilia Christensen 2, Nicoline Bertelsen 2, Mia Møller2, Caroline Theill 1, Thea Riis 1.

Othilia og Marie U18 piger

Website Security Test