Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

SH Friends – Hjælp til at sikre elitehåndbold

Webredaktør, udgivet d. 3. marts, 2014

sh_friendsSkanderborg Håndbolds mænd i Håndboldligaen har trods nederlaget i Sønderjyske spillet en fantastisk sæson. Helt frem til sidste spillerunde var vi med i spillet om slutspilspladserne sammen med hold med langt større økonomi end vores, og masser af landsholdsspillere. Ja flere af vore konkurrenter har spillere, der alene hæver lønninger, der er højere end vores trups samlede budget.

Samtidig har vi i Morten Børup Hallen nogle rammer der gør, at vi kun kan rumme et meget begrænset antal tilskuere, derfor er det svært at lave forretningen rentabel.

Vores nyoprykkede 1. divisionsdamer har netop sikret sig endnu en sæson i den næstbedste række, og det er helt uden spillerkontrakter.

Humlebi 1Vi er populært sagt Håndboldligaens humlebi: vi flyver, selv om det egentligt ikke burde kunne lade sig gøre.

Uden for banen kæmper vi år efter år hårdt med at få økonomien til at hænge sammen. For selv om vi har et meget beskedent budget, så er det år efter år en hård kamp at få balance i regnskabet når sæsonen er ovre.

Vi må da også erkende, at kræfterne på ledelses niveau er ved at være brugt op. De sidste par sæsoner har vi brugt urimeligt meget tid på økonomi og haft tilsvarende lidt tid til at fokusere på det sportslige og udvikling af organisationen Skanderborg Håndbold. Vi trænger kort sagt til arbejdsro indtil vi får nogle tidssvarende rammer og den nye hal står færdig fra 2017/2018 sæsonen, om 3 sæsoner.

Derfor har vi udarbejdet et koncept – SH Friends – hvor vi appelere til virksomheder eller privatpersoner om at hjælpe med at sikre elite håndbolden de kommende 3 år. En gruppe af virksomheder eller privatpersoner, der ikke nødvendigvis skal tegne sponsorater, men som giver tilsagn om solidarisk at dække et eventuelt underskud.

Målet er at finde minimum 40 medlemmer af SH Friends inden denne sæson er færdig, der hver især siger ja til at hæfte for maksimalt 25.000 kroner de kommende 3 sæsoner, frem mod Fælled Hallen indviges sidst i år 2016.

De 30 første skal være på plads 14. marts – og det tror vi fuldt og fast på.

Vi præsenterede SH Friends konceptet for vore sponsorer før kampen mod BSV onsdag den 26/2 – og budskabet er blevet taget godt imod, og de første positive tilkendegivelser er heldigvis allerede tikket ind.

På hjemmesiden kan du se hvor langt vi er kommet lige nu.

Hjælp os med at sikre elitehåndbolden i Skanderborg.

 Vil du hjælpe med at sikre elitesporten i Skanderborg Kommune, kontakt venligst en af nedenstående tovholdere på SH Friends konceptet. Her kan du rekvirere tegningsmaterialet og få alle spørgsmål afklaret.

Preben Skovsgaard – ps@skan-data.dk – 2844 7111

Jens Christensen – jch@skanderborg-haandbold.dk – 4073 1655

11 beviser er status 3/3-2014 kl. 12.00 og det er følgende der på nuværende tidspunkt har givet tilsagn om medlemsskab af SH Friends:

  • Textil Print – 1
  • Sparekassen Kronjylland – 1
  • Yding Gruppen – 1
  • Damstahl A/S – 1
  • Zitcom – 2
  • Jens Christensen – 2
  • Netto Perforering Skanderborg – 1
  • Skanderborg Data – 2
Website Security Test