Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Morten Kirk i Club 100

Webredaktør, udgivet d. 28. marts, 2014

Morten Olesen spiller kamp nummer 100

Morten Kirk Olesen 210314-01Når Viceanfører 26 årige Morten Olesen, sammen med resten af holdet, løber på banen i Odder Hallen søndag aften er det til sin kamp nummer 100 i den grønne trøje og dermed en plads i Club 100 i Skanderborg Håndbold.

Har flyttet mig meget i denne sæson

Det er min tredje sæson i Skanderborg Håndbold efter skiftet fra Mors-Thy, og denne sæson har flyttet mig ret meget personligt. Jeg er blevet flyttet fra back pladsen til pladsen som spilfordeler, og det har flyttet mig meget på taktiske plan. Jeg er nu begyndt at tænke håndbold, mere end jeg har gjort før som back, hvor det mere var mine egne muligheder som spiller jeg fokuserede på. Som spilfordeler er min opgave mere at gøre de andre spillere gode, men det har også givet mere plads til mig selv.

Fået mere ansvar

Det har også været en sæson, hvor jeg har fået mere ansvar, end jeg nok var tiltænkt før sæsonen. Da Rasmus Kaagaard blev skadet, var jeg den næste spiller i køen til pladsen som spilfordeler, og jeg er godt tilfreds med denne plads.

Spændende kamp søndag

Søndagens kamp i Odder, hvor vi har revanche efter nederlaget i Skanderborg på to mål, bliver en spændende kamp med mange Odder tilskuere, og hvor vinderen rykker op i Ligaen. Vi har fået lidt mere humør ind i truppen efter vi leverede en bedre præstation i Helsingør end i de første kampe i kvalifikationsspillet. Alle bød ind igen, og med sejren er selvtilliden vendt tilbage hos os.

Club 100

Jeg er meget glad og stolt af at komme ind i det fine selskab i Club 100 i Skanderborg Håndbold, og glæder mig til vi skal mødes senere på året. Det er 23 dejlige mennesker der er der i forvejen, så det kan kun blive en positiv oplevelse når vi mødes.

Aage Armann

Se den opdaterede Club 100 her:

 

Website Security Test