Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Kun fokus på 2 point

Webredaktør, udgivet d. 13. marts, 2014

Cheftræner Jesper Holm tager imorgen sammen med holdet fat på de sidste 6 kampe i kvalifikationsspillet, inden karrieren går videre i Norge fra næste sæson.

 Vi ved heldigvis hvad det drejer sig om når vi taler kvalifikationsspil. Vi har prøvet det mange gange før og vi ved hvad der skal fokuseres på. Det bliver altid nogle uskønne kampe med masser af nerve og sjældent kønt håndboldspil. Der står alt for meget på spil i disse kampe og de bliver aldrig afgjort før de sidste 10 minutter.

Jesper HolmDet kommer kampen i morgen i Lemvig heller ikke til. Lemvig glæder sig helt vildt til at møde ligaholdene og de drømmer om at lave overraskelsen og komme fra baghjul. De har kæmpet for denne chance hele sæsonen og nu er de endeligt kommet til målet, så vi får absolut intet foræret på deres stærke hjemmebane.

Lemvig har traditionelt en stærk hjemmebane, hvor vi historisk altid har haft det svært. Hvis vi ser bort fra deres nederlag til suveræne HCM, har de ikke tabt i egen hule siden starten af oktober måned, og det har vi stor respekt for. Lemvig kan spille frit og de kommer helt sikkert med alt hvad de har i posen. Vores fordel er at vi har spillet i en række hvor det hele går markant hurtigere end det gør i 1. division, og det skal vi udnytte. Jeg syntes Lemvig har en fin start 7ér, men jeg syntes også at kunne se nogle svagheder når de skal til at skifte ud. De har ikke den bredde som vi selv har, men vi er selvfølgeligt omvendt ramt lidt på selvsamme bredde med 2 langtidsskadede spillere. Vi har efter Mads Thomsens skade indlemmet Casper Thiel i truppen for resten af sæsonen. Den tidligere Mors-Thy spiller har været tilknyttet vores 2. divisionshold i denne sæson, og har brugt sæsonen på at komme sig helt ovenpå en del skader. Det er en dygtig spiller som vi meget vel kan få brug for i kvalifikationsspillet. Andreas Væver er heldigvis ved at være klar igen efter hans fiberskade, så der er både plusser og minusser lige nu.

 Vi er klar til at starte rejsen til en ny ligabillet, og vi er ualmindeligt bedøvende ligeglade med hvorfor vi skal være favoritter. Jeg har kigget i stillingen og de 27 point fra ligaen er som ventet blevet fjernet ud fra os, så det handler kun om fight og ubarmhjertig overlevelse de kommende 6 kampe. Vi har ikke tænkt os at give noget som helst ved døren og vi tager til Lemvig imorgen 100 % koncentreret om at hente 2 point. Vi skal vinde med 1 mål, så er jeg yderst tilfreds.

Website Security Test