Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Forret: Lemvig Håndbold

Webredaktør, udgivet d. 12. marts, 2014

Kvalifikationsspillet starter for vort vedkommende allerede på fredag, og er en spændende 6 retters menu, når det nu ER dagen hvor Michelin stjernerne blev givet og taget.

Første ret må næsten blive noget med fisk, for vi skal i hvert fald tæt på vandet når vi drager mod Lemvig-Thyborøn fredag eftermiddag. Hvad er Lemvig så for en størrelse?

Lemvig Byvaaben i farver Den vestjyske købstad med den løgformede kirke beliggende midt i byen, har igennem mange år været en del af toppen af dansk håndbold. Lemvig Håndbold indgik fællesskab med HK 68, Thyborøn i 2010 og har herefter gået under betegnelsen Lemvig-Thyborøn Håndbold. Thyborøn er dog før denne sæson udtrådt af fællesskabet jf. klubbens sidste regnskab.

Vestjyderne var i ligaen i 3 sæsoner fra 2009/2010 sæsonen, men i sæsonen 2011/2012 måtte klubben den tunge gang ned i 1. division efter en 14. og sidsteplads i ligaen. Sidste sæson endte klubben på 4. pladsen i 1. division, og deltog således også i kvalifikationsspillet. Vi endte også sidste sæson i samme pulje og her gjorde vestjyderne en ganske flot figur. Holdet vandt alle deres 3 hjemmekampe mod Skanderborg, Ribe-Esbjerg og Ajax København, mens de tabte alle 3 tilsvarende udekampe. Det gav en 3. plads og kvalifikationskampe mod Skive fh – hvor det blev til nederlag i begge kampe og dermed endnu en sæson i 1. division. Kampene mod Skanderborg endte med Lemvig sejr på hjemmebanen med 26-24, mens Skanderborg vandt i Morten Børup Hallen med 25-20.

Klubben var i sidste sæson i svære økonomiske problemer efter et katastrofe regnskab i nedrykningssæsonen 2011/2012. Lønnedgang og en stor redningsplan fik reddet klubben, der frem mod denne sæson har ændret strategi og fået tilpasset indtægterne med lønningerne igen. Store dele af truppen er udskiftet til denne sæson, og der er hentet mange unge talenter til klubben udefra. Der er således kun 6 spillere tilbage fra det hold vi mødte sidste sæson, hvor de mest kendte er den rutinerede Jonas Degnbol i målet, Rasmus Porup og Kenneth Olsen.

Arne Damgaard_Træner-200x300Lemvig hentede også ny træner før sæsonen, den rutinerede Arne Damgaard blev hentet i Team Tvis Holstebro, og med ham fulgte også sønnen Matias Damgaard, der har været at finde på ungdomslandsholdet de seneste år.

Klubben satser fremadrettet på yngre spillere og man skal således helt ned på 17. pladsen på topscorerlisten, før man finder den første røde Lemvig spiller. Simon Rostved (VF) er den mest scorende spiller med 99 mål i 23 kampe men der er ikke langt ned til de efterfølgende vandkants måltyve. Rasmus Porup (VB), Jonas Gade (HB), Stian Jørgensen (HF), Mads Paulsen (SS), Matias Damgaard (PM), Troels Aagaard (PM) og Andreas Holst Jensen (VB) har alle sat 60 mål eller mere ind i sæsonen indtil videre.

Det ligner således et meget homogent hold med blod på tanden vi står overfor på fredag. Der hersker ingen tvivl om at de glæder sig i Lemvig, og de kommer med masser af tro på egne evner efter en sæson med kun 7 nederlag i 24 kampe.

Facts:

Aktuel placering i DK:               Lemvig nr. 18 / Skanderborg nr. 9

Sidste sæson:                                 Lemvig-Skanderborg 26-24 / Skanderborg-Lemvig 25-20

Lemvig stiller redaktionen bekendt op i stærkeste opstilling, mens vi resten af sæsonen definitivt stiller op uden Rasmus Kaagaard og Mads Thomsen.

Kampen kan følges på www.kanalsport.dk fredag kl. 19.00

Lemvig spillede sidste runde mod Stoholm Håndbold, og du kan se et indslag fra TV Midt/vest her: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=32799

 

Lemvigh Håndbold 44

Website Security Test