Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 Drenge ude af Elite Cuppen

Martin Hallberg, udgivet d. 22. februar, 2014

U16 Drenge Elite Cup

Esbjerg UH – Skanderborg Håndbold 21-20 (12-11)

Hvis de lokale havde valgt ud fra deres holds vinderchancer, skulle de være taget til Guldager-Hallen i stedet for at se EfB mod Fiorentina på Blue Water Arena; men det endte med at blive mere spændende for Liga-holdet Esbjerg UH end som så.

SH lagde ud med noget af det bedste spil set i denne sæson. Der var højt tempo, bevægelse og vilje i alle aktioner, og det førte til en 2-måls føring efter 10 minutter; men som reelt burde have været på 3-4 mål.SHEA logo

Derpå gik de grønne noget ned i tempo, og der indfandt sig en form for jævnbyrdighed, om end Skanderborg virkede til at være det bedste hold. Man scorede de bedste mål, og stod meget af tiden udmærket i forsvaret. Men desværre scorede Esbjerg lette mål typisk efter en-til-en-situationer, hvor en skud– eller kropsfinte var nok til at få en Skanderborg spiller til at give en åbning.

I anden halvlegs start indhentede og overhalede SH efter 10 minutter Esbjergs føring på godt spil med rundgange og stor bevægelighed. Føringen kunne have været større, hvis man havde udnyttet chancerne bedre. Derpå gentog mønstret sig fra  første halvleg med det noget lavere tempo og tabte en-til-en-dueller, og Esbjerg tog føringen efter 15 minutter.

Kampen forblev meget til tæt indtil slutfløjtet, og den blev først afgjort 5 sekunder før tid ved, at en SH-spiller hoppede på Esbjerg-spillerens skudfinte, hvorpå målet var frit.

Alt i alt havde SH stor ære af kampen; men med en anelse mere kløgt og snilde kunne man have taget sejren.

Stillinger undervejs:

2-4, 4-6, 5-6, 7-8, 10-11, 12-11(pause), 13-13, 15-14, 16-17, 17-18, 21-20.

Målscorere for Skanderborg:

Nikolai Husum 4, Magnus Nygaard 3, Kristian Stampe 3, Andreas Due 3, Simon Hedehus 3, Christoffer Friis 2, Troels Hübschmann 1, Tobias Simonsen 1.

 

Website Security Test