Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg – Århus 22-19

Webredaktør, udgivet d. 1. februar, 2014

Skanderborg Håndbold – Århus Håndbold 22-19 (10-11)

Det blev til revanche da lokalopgøret om østjylland i dag fandt sted. Nederlaget i den omvendte kamp gjorde ondt i de grønne hjerter efter en skidt indsats, så der var lagt i kakkelovnen da vi i dag selv lagde hal til. Slaget skulle være slået i Morten Børup Hallen, men da tø sne begyndte at vælte ud af hullerne i det 46 år gamle tag, blev kampen aflyst og i stor hast flyttet til Ry Hallerne, hvor vi sidst var i december måned mod GOG.

Michael Pedersen 2013 11Ved den lejlighed vandt vi kampen og efter dagens kamp er vi stadig ubesejret i Ry Hallerne.

Efter en lidt sløj start bagud med 1-4, fandt vi tilbage i kampen og var i kontakt igen ved 6-6. Resten af 1. halvleg var meget lige og Århus nåede lige præcist at få bragt sig foran 11-10 i halvlegens sidste sekund.

Der var vel mange fejl i det grønne angrebsspil i starten af kampen mens vores defensiv stod godt foran en velspillende Linus Persson i målet. Vores højre fløje havde begge en decideret off day mod den rutinerede Jan Tromle Nielsen i Århus Målet.

Efter pausen var stillingen stadig helt lige efter 45 minutter. Århus tog time out efter 45 minutter bagud 14-15 og efter den tog Skanderborg teten. Skanderborg udbyggede føringen til 19-16 efter 50 minutter og her tog udeholdet deres sidste time out. Det vendte ikke kampen for Århusianerne, der kun formåede at score 3 mål de sidste 10 minutter af kampen. Skanderborg var hele tiden 2-4 mål foran og den helt store spænding kom der ikke i slutminutterne.

Michael Pedersen var storspillende da kampen skulle afgøres og blev topscorer med 6 mål.

De 2 point betyder at Skanderborg holder fast i kampen om 8. pladsen samt at Århus igen er bragt ind i den samme kamp. Der er nu lagt op til nogle utroligt spændende uger i håndboldligaen.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Michael Pedersen 6, Morten Kirk Olesen 4, Peter Balling 3, Andreas Væver 3, Kasper Povlsgaard 2, Lars Mousing 2, Johan Hansen 1, Tim Sørensen 1.

Målscorer Århus Håndbold:

Mikkel Saad 5, Mads Lind 4, Kasper Olsen 3, Frederik Krarup 3, Ruhne Ohm 2, Marco Botin 1, Jannick Mazur 1.

Website Security Test