Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hvem af de små trænere bliver den store?

Kirsten B Madsen, udgivet d. 5. februar, 2014

Skanderborg-Vendsyssel fredag den 07.02. kl. 19.30

Så venter en kamp imod, en af de på papiret stærkeste modstandere i 1.div. Vendsyssel.

Der foregår utroligt meget snak og hype omkring træner Lars Rasmussen, og hver gang man siger Vendsyssel, så snakker alle om de scener fra omklædningsrummet med Lars i centrum, som vi efterhånden alle har set på nettet.

Men vores fokus op til denne svære kamp ligger et helt andet sted.

Vendsyssel stiller med så mange stærke spillere med liga- og landsholdserfaring, at de automatisk vil være favoritter før de fleste kampe.

I målet Rikke Skov med fortid i både Tvis Holstebro, Slagelse, Sønderjyske og den bedste svenske række, på venstre back Sisse Bruun med fortid i Aalborg DH og Nykøbing, i højresiden huserer stortalentet Lærke Christensen, verdensmester Mariana Costa og ikke mindst Lise Knudsen, nærmere præsentation overflødig, på stregen Christina Hansen med fortid i Ålborg DH, og på venstre fløj Julie Thomsen, tidl. U-landsholdsspiller…

Og ja, jeg kunne sikkert blive ved med at remse op.

Det er klart, at kampen ikke lige ligger til højrebenet, men omvendt, så viste vi i det nordjyske, at Vendsyssel er sårbare på forsvarsarbejdet og returløbet. Det kræver jo så bare, at vi får forsvaret 100% på plads.hånd bold foto af Charlotte

Sidste gang forsøgte Lars Rasmussen sig med et par mandsopdækninger, så vi skal være klar til lidt af hvert.

Omvendt, så er vi jo også selv kendte for at prøve lidt af hvert, så det kan nærmest blive en kamp i kampen.

Tilskuere, Vendsyssel, dommere og samarbejdspartnere ønskes en god kamp.

Kim Lerche træner 1.div. damer Skanderborg Håndbold

 

Entré er 40,- kr. for voksne over 18 år.

Website Security Test