Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Sønderjyske-Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 28. februar, 2014

Vildt fed og sjov kamp i vente…

Vi har kæmpet os til at have muligheden for top 8 i absolut sidste spillerunde. Det er vi stolte af og succeskriteriet er for længst opnået. Nu handler det om kun at fokusere 100 procent på de aspekter der skal til for at slå Sønderjyske. Vi skal jagte den samme intensitet som i onsdags mod BSV, hvor vi uden tvivl spillede en af de bedre kampe i denne sæson.

Jesper Holm Nicolej Krickau 2013Vi lukkede rigtig mange mål ind hjemme mod Sønderjyske i den første kamp, 35 helt præcist. Det skal vi have reduceret med mindst 10 mål for at have en mulighed for at vinde i Skansen. Vi skal være agressive og klar på deres mange dygtige skytter.

Skulle vi være heldige og dygtige nok til at vinde, så må vi krydse fingre efterfølgende for at de øvrige resultater flasker sig. Men det har absolut ingen fokus før efter kampen.

I og med vi ikke har afgørlsen i egne hænder, er vi naturligvis det hold af de 4 i hatten der har de dårligste odds. Vi kan kun fokusere på vor egen kamp og så krydse fingre for at regnestykket eventuelt passer os efterfølgende.

Vi holder også fokus på et potentielt op/nedspil, hvis vi ikke er at finde blandt de 8 bedste hold efter kampen i Sønderborg. Vi bliver nød til at være realistiske og forholde os til ikke at miste fokus på resten af sæsonen, fordi vi var tæt på et slutspil. Den alvorlige del af sæsonen starter i princippet først efter sidste slutfløjt lørdag eftermiddag, uanset om vi ender som nummer 8 eller 9.

Nicolej Krickau

Website Security Test