Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ny grøn målmand på plads

Webredaktør, udgivet d. 11. februar, 2014

Efter lang tids søgen har sportschefen endeligt fået underskrift af en målmand til den kommende sæson.

Kasper Larsen24 årige Kasper Larsen bliver ny i målet hos Skanderborg Håndbold fra næste sæson. Dermed er hullet fyldt ud efter Linus Persson der rejser til BSV efter denne sæson.

Kasper Larsen er fra den gyldne målmandsårgang 88/89 som også tæller bl.a. Niklas Landin, Jannick Green, Kevin Møller med flere. Kasper var med til at vind guld ved U19 VM sammen med Landin, mens Jannick Green blev valgt som makker til Landin ved årgangens U21 VM.

Kasper Larsen spillede ungdomshåndbold i Brabrand, og som 1. års senior flyttede han til Fredericia i ligaen, hvor han dannede team med Jan Tromle Nielsen. Efter blot en enkelt sæson i Fredercia, der var i overhængende konkurs fare, rykkede Kasper sammen med Jan Tromle til Århus Håndbold. Her var Kasper i 3 sæsoner, hvorefter han valgte at skifte til nyoprykkede Ribe-Esbjerg.

– Jeg følte at jeg stod lidt i skyggen af Tromle, selvom vi vel næsten delte tiden i den sidste tid i Århus. Jeg søgte et sted hvor jeg kunne få et større ansvar og blive decideret 1. valg. Jeg ville stå på mål når kampene skulle afgøres, og derfor flyttede jeg til Esbjerg. Denne sæson har desværre været plaget af flere skader, først i foden og siden i mit knæ, og det har også kunne ses på mine præstationer på banen.

Jeg har valgt Skanderborg Håndbold af flere årsager. Jeg trænger til et miljø skifte og at der kommer til at ske lidt nyt i min karriere. Jeg føler der trænger til nogle nye impulser til træning og kamp. Jeg syntes måden de gør tingene på i Skanderborg er meget spændende, og det er imponerende hvad klubben kan gøre med få penge og frivilligt arbejde.

Jeg kender Nicolej Krickau fra vore fælles Brabrand tid og jeg har fulgt hans imponerende udvikling som træner gennem han efterhånden mange år i Skanderborg. Jeg er meget tryg ved at Nicolej skal stå bag holdet sammen med Aksel Nørgaard i næste sæson, det glæder jeg mig til at opleve på tætteste hold.

Jeg er jo født og opvokset i Århus og det er da heller ikke en bagdel at vi nu får mulighed for at kunne bo i Århus igen, selvom det ikke var det altafgørende. Min kæreste vil gerne i gang med at studere igen, og det passer også meget godt med at det kan lade sig gøre i Århus.

Jeg glæder mig til at prøve kræfter med Skanderborg og den fantastiske stemning der er på Danmarks mest intime hjemmebane.

Website Security Test