2 midt uge sejre for U12 drengene
U12 drengene er kommet godt i gang efter vinterferien med 2 sikre sejre på 24 timer.
Onsdag aften gjaldt det turneringskamp i AGF.
Skanderborg startede kampen i ferietempo, og det var svært at komme til gode afslutninger, men i løbet af halvlegen kom der mere fart i benene og pause stillingen på 15-11 blev skabt.
I 2. Halvleg var ferien ude af kroppen, spillet blev meget bedre og kampen blev vundet sikkert med hele 28-17.
24 timer efter gjaldt det 1/4 finalen i pokalturneringen mod Brabrand, og igen startede kampen langsomt, og Skanderborg kunne ikke rigtigt få flow i spillet, men da tempoet blev øget midtvejs i halvlegen, kom de lette kontra mål, og kampen var afgjort allerede ved pausen med 12-4.
Koncentrationen faldt i 2 halvleg hvor der blev forsøgt mange forskellige opstillinger, men holdet kom sikkert videre i pokalturneringen med 25-10.